178 / 215
—
175
—
forfordelte Slagterne ved Udbetalingen af Erstatningerne, der fast
sattes ganske vilkaarligt af Foreningen. Lauget vedtog da at indlede
Forhandlinger med Assuranceforeningen om at faa Indflydelse paa
Foreningens Forretningsforbindelse med Slagterne og om at Lauget
fik en Repræsentation i Foreningens Bestyrelse. Laugsprotokollen inde
holder intet om disse Forhandlingers Forløb. Det vides kun, at de ikke
førte til noget Resultat, men at Forholdene blev ved at være som hidtil.
For ca. 6 Aar siden ophævedes Assuranceforeningen, uden at dette dog
fik nogen Indflydelse paa Slagternes Forhold. Dette er stadig saa
ledes, at Erstatning fra Kommissionærernes Side ikke ydes for Kød,
der stemples som 2. Klasses, hvorimod der ydes Erstatning for hel
Kassation af et Kreatur og for Smaakrammet.
Et Spørgsmaal, der i Tiden efter de offentlige Slagtehuses Op
rettelse satte Sindene i Bevægelse og gav Anledning til mange Drøf
telser indenfor Slagterlauget, var den bedst mulige Udnyttelse af de
ved Slagtningerne fremkomne Biprodukter, Talget, Blodet, Huderne,
Tarmene og »det Raa«*). For de fleste af disse Biprodukters Ved
kommende var Forholdet det, at Slagterne hidtil havde afhændet dem
til Mellemhandlere, der tog den største Fortjeneste. Nu hævedes der
indenfor Lauget Røster for, at Slagterne skulde undgaa Mellemhand
lerne og selv udnytte Produkterne.
Paa et ekstraordinært Laugsmøde i 1888 rejste seks Interessenter
Spørgsmaalet om et samlet Salg af Talg og Ben, og der nedsattes et
Udvalg for at forberede Sagen. Udvalgets Arbejde resulterede i et
Tilbud fra en Privatmand, der i 1890 tilbød at aftage den samlede
Produktion for en Pris af 21 Øre pr. Pund Talg. Tilbudet vedtoges, og
Kontrakt afsluttedes. Paa Laugsforsamlingen 1895 stilledes Forslag
om at søge etableret et Talgsmelteri, men Planen blev ikke iværksat,
og hvilede derpaa til i de første Aar af indeværende Aarhundrede, da
Planen toges op igen. Der indlededes Forhandlinger med Magistraten
om Opførelsen af et Talgsmelteri paa Kvægtorvet. I Efteraaret 1903
forelaa Stadsarkitektens Tegninger og Overslag om Opførelsen af et
saadant, der vilde koste ca. 17 800 Kr., og det var Meningen, at Lauget
skulde være Lejer af Bygningen. Paa et Møde i Oktober 1903 ned
sattes et Udvalg, der paa Laugsforsamlingen samme Aar foreslog, at
Lauget vedtog Planerne, og dette skete. Kort efter fremkom der Pla*) Maverne.