—
173
—
sendte en Deputation til Indenrigsministeren med Anmodning om Ned
sættelsen af en Kommission af sagkyndige, der skulde fremkomme
med Forslag til en forbedret Transport af levende Dyr. At Oldermand
Juul var Medlem af Foreningens Bestyrelse vidner ogsaa om, at de
humane Bestræbelser ingenlunde var Lauget fremmede, og dette er da
heller ikke nu Tilfældet.
Lige saa lidt som vi ovenfor kunde komme ind paa Detailler i Om
talen af Kvægtorvet, saaledes kan vi heller ikke her under Omtalen
af de offentlige Slagtehuse komme ind paa Reglementer for disse,
Slagtetiderne, Slagtehusenes Benyttelse, Kølehuse og meget andet,
men maa gaa over til den tredie, og for Slagterne maaske mest be
tydningsfulde Reform, der indførtes i forrige Aarhundredes sidste
Fjerdedel, nemlig K ø d k o n t r o l l e n .
Allerede den ovenfor omtalte overordentlige Kommission havde
i sin Indstilling om Anlæget af et offentligt Slagtehus betonet, at man
herved kunde opnaa en bedre Kontrol baade med Hensyn til Kødets
renlige Behandling og med Dyrenes Sundhedstilstand. Hidtil havde
Kødkontrollen i København været indskrænket til Politiets Under
søgelse i Boderne om, hvorvidt der fandtes fordærvede Varer i disse.
Kun paa et enkelt Punkt havde der været etableret en virkelig Kontrol,
nemlig med Hesteslagterier, der er omtalt i Slutningen af foregaaende
Afsnit. Men nu begyndte Dyrlægerne at røre paa sig. Den første Be
gyndelse var et Foredrag, som Lektor Stockfleth i 1861 holdt paa et
Dyrlægemøde. Senere fremdrog andre Dyrlæger Spørgsmaalet om
Kødkontrol, og da samtidig en saadan indførtes flere Steder i Udlan
det, kunde det kun være et Tidsspørgsmaal, naar Kontrollen vilde blive
indført herhjemme.
14.
December 1887 udstedte Københavns Kommunalbestyrelse
nærmere Regler for, hvorledes den Undersøgelse af stort Kvæg, Heste,
Kalve, Faar, Lam og Svin, der efter 1. Januar 1888 indførtes og for
handledes i København, skulde finde Sted. Undersøgelsen skulde fore-
gaa i de offentlige Slagtehuse og ved tre Bistationer, og Reglerne fast
satte Priserne for Undersøgelser, Stempling af Kødet og andet mere.
Kødkontrollen bragte stærkt Røre i Slagternes Leir. Det viste sig
hurtigt, at Kontrollen gik meget skarpt til Værks og kasserede, saa
snart der var mindste Anledning dertil. At Kontrollen, der ved Kassa
tionerne paaførte Slagterne økonomisk Tab, var ilde set af disse, kan
man ikke undres over, men man maa ogsaa vel erindre, at Dyrlægerne