KøbenhavnsSlagterlaug

—

Aarstid, og man tør derfor vel gaa ud fra, at Oldermanden selv har

været Herre over, paa hvilket Tidspunkt han vilde træde tilbage. Om

Bestemmelsen i Skraaen af 1623 om de etaarige Perioder er blevet

overholdt, ved vi ikke, da Laugsprotokollen ikke giver fyldestgørende

Oplysninger herom.

Medens vi er ved Laugets Embedsmænd, kan Stolsbroderen pas

sende omtales. Stolsbroderen, eller Hossidderen, var den Embedsmand,

der skulde være Oldermanden behjælpelig med Forretningernes Ud

førelse. Medens Skraaen af 1623 omtaler to Hossiddere, nævner den

gamle Laugsbog for den ældste Tids Vedkommende kun een Stols-

broder. 23. April 1587 vælges N i e l s J e n s e n t i l Hossidder af Older

mand og menige Laugsbrødre. Samtidig siges det, at han fik overleve

ret den ene Nøgle til Laugets »Skrin«,

Betegnelsen »Lade« bruges

ikke af Kødmangerlauget før senere, — og det siges, at han skal være

Stolsbroder i tre Aar fra Dato. Ny Stolsbroder vælges 26. September

1591, 3. Juni 1595, 20. December 1597, 8. Januar 1606 o. s. fr., uden at

der ved Indførslerne bemærkes noget om, hvor lang Tid de paagæl

dende skal beklæde Embedet, medens Skraaen nu bestemte, at Funk-

tionstiden skulde være to Aar.

Foruden Oldermand og Hossiddere skulde Lauget have en Laugs-

skriver, der kunde føre Laugets Regnskaber. Haandværkerne paa den

Tid var ikke netop skriftkloge, og kun faa af dem var i Stand til at

føre en Pen, hvilket hosstaaende Samling Bomærker og Underskrifter

•fra den gamle Laugsbog bærer fyldestgørende Vidne om.

Endnu enEmbedsmand havde Lauget. Det var den iLauget sidst ind-

traadte Broder, der efter Oldermandens Befaling skulde tilsige Brødre

ne til Stævne, til Ligbæring og iøvrigt forrette Laugets Ærinder. Denne

Broder kaldtes, saavel i Slagterlauget som i andre Laug, »Degnen«, og

Stillingen var naturligvis ikke eftertragtet. Det maa jo absolut heller

ikke have været nogen ublandet Fornøjelse for en ung Mester, der lige

havde paabegyndt sin Forretning og nu skulde til at arbejde den frem,

saaledes ved enhver Lejlighed at skulle være »Stik-i-Rend-Dreng«.

Da i 1653 P e t e r A n d e r s e n oplader og forunder M o g e n s

B e n d t s ø n »sit Slagterlaug og Laugsrettighed«, tager han da ogsaa

udtrykkelig det Forbehold, at han, hvis han senere ønsker atter at ind

træde i Lauget, ikke vil »drikke Velkomst og være Degn«.

I Skraaen af 1623 nævnes det ikke, saaledes som i senere Skraaer,

at et Medlem af Magistraten skulde have Indseende med Lauget. Bestem