KøbenhavnsSlagterlaug

—

Laugs Broder i samme Laug will erkiende och Laugedz Rettighed agter at

nyde, dennem dereffter hafue at rette och forholde, dog alt paa Høybemte:

Kongl: Ms: Allernaadigste Revision och Confirmation, med Forbehold sam

me Artickle effter Thidz Leylighed och Fornødenhedz Vdkrefuellse at for

bedre eller forandre, saasom det Høybemelte Kongl: Ms: naad: kand behage

och Menigheden samt Lauged gafnligt kand eragtis.

Dess till Bekrefftning vnder Woris Stadz Secret.

Kiøbenhaffn, den 30 Octobr: 1668.

Slagternes Laugsskraa af 20. Marts 1673.

Wii Christian dend Femte aff Guds Naade Konge til Danmark oc Norge,

de Wenders oc Gothers; Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Dytmer-

sken, Greffve udi Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at efter

som Vj allernaadigst for got oc raadsomt hafver befundet Slagterne herudi

Voris Kongelig Residentz Stad Kiøbenhafn, til deris Nærings Forbedring

behørige Privilegier oc Artickler fremdelis at forunde, oc det tilforn ind

rettede Slaugterlaug /: saaviit det til Missbrug oc adskillige Inconvenient-

zer kunde gifve Anledning: /: at forandre. Da hafve Vi dennem allernaadigst

forundt oc gifvet, saa som Vj dennem oc her med, indtil Wj anderledis til-

sigendis vorder, allernaadigst forunder oc gifver efterskrefne Privilegier oc

Artickler, som følger. 1. Skal sambtlige Slagterne udj Kiøbenhafn oc Chri-

stianshafn hafve en af Magistratens Middel til at hafve Indseende med

Lauget saa oc en Oldermand huortil de selfver tvende af deris Laugs

brødre maa udvelge, som for Stadens Magistrat opkomme skulle, hvilcken

de af samme tvende god kiender, dend skal vere Oldermand j det ringeste

tre Aar, med mindre Øfrigheden finder det uraadeligt, hannem skal oc tu

andre forstandige Mend til Hossiddere beskickes, hvis Nafne da i Bysens

Bog tillige med Oldermanden skulle indtegnis oc derhos sambtlige fore-

leggis deris Embede oc Bestilling med Fliid til Byens, Meenighedens oc

deris eget Gafn troligen uden Argelist oc Underslef at forestaa oc forrette;

Oc til saadant at efterkomme, skulle de paa en vis Dag j Ugen om saa

Behof giøris forsamles paa en beqvem Sted oc der forhøre oc afhandle udj

dend af Magistratens Nerværelse, som hafver Opsiun paa Lauget sambt

Oldermanden oc Bjsidderne deris Nerværelse, hvis Klagemaal oc Stridighed

som kunde indfalde imellem Slagterne self saavelsom deris Swenne oc

Drenge, oc der hos hafve en Laugs Skrifver, som alle Sager kand antegne

udj en numereret Laugsbog, dog de Sager som ere af Importance, oc Voris

oc Stadens Rettighed vedkommer, at indkomme for ordentlig Ret oc Dom

mere. 2. Naar

Tiid er omme oc Oldermanden forløfves, eller for

inden ved Døden afgaar, skal en af Hossidderne forordnes j hans Sted, hvil

cken Magistraten dertil tienligst eragter, oc en anden Laugsbroder ordnes

til Hossidder igien. Dog skal ingen være Hossidder lenger end udj tu Aar.