KøbenhavnsSlagterlaug

—

at slagte for Borgerskabet oc andre, som er Slagterne j Lauget til Indpas

oc Skade, hand maa paagribes oc straffes efter Kongl: allernaadigste

udgangne Mandat, eller som Stadens Magistrat forefinder. 16. Hvilcken

Slagter som fester nogen Svend hand skal hafve dertil tu Vidne, saa oc at

hand festis oc til visse Tider j Tienniste antages oc igien forløfves, som skall

vere fra Martini oc til Aarsdagen igien oc ey anderledis, oc lade samme

Svends Nafn og Vilkor, med hvad Beskeed hand fest vorder, ved Laugsens

Skrifver j Laugsensbog antegne, til bedre Efterretning paa begge Sider.

17. Forsømmer nogen Slagtersvend sin Hosbonds Gafn at giøre, som hand

tien, oc er fest fore, hand skal straffes eller bøde efter Oldermandens oc

Hossiddernes Sigelse. 18. Forbryder nogen Slagtersvend sig imod en

anden indbyrdes, da skulle de tiltales oc stande til rette for Oldermanden oc

Hossidderne, mens skeer Blodviide, da forfølges det ind for ordentlig Ret

oc Dommere. 19. Afsiger sig nogen Slagter med Embedet, oc er det siden

begierendis, eller oc med Forset en Tiid lang sig derfra entholder, oc icke

som andre hans Med Laugsbrødre vil holde Lauget vedlige, da skal hand

vinde det paa nye igien efter Magistratens sambt Oldermandens oc Hos

siddernes Sigelse. 20. Naar nogen Slagter ved Døden afgaar, vil da hans

Hustru bruge Embedet fremdelis, da skal Oldermanden med Hossidderne

forskaffe hinde en god Svend paa Lauget /: undtagen en Mester Søn :/ oc

da vere det hende friit for Lauget at bruge, dog saa at hun giører hindes

Laugs Ret oc Rettighed, oc svarer til Byens Tynge, som det sig bør; befries

eller gifter hun sig paa Lauget, da at nyde det halfve Laugs Bekostning frj,

ligesaa en Mester Søn eller Daatter, som j Lauget sig giftendis vorder, oc

derudj vil blifve, hafve oc det halfve Laug fri. 21. Hvilcken Laugsbroder

eller Søster som Gud kalder af denne Verden oc Oldermanden lader tilsige

Laugsbrødrene at følge hannem eller hinde til Jorden, da hver at følge,

eftersom deris Leilighed sig kand begifve medmindre det skeer udj Pesttiid,

da dermed at forholdes efter dend Anordning, som giøris oc holdis ofver

ald Byen. 22. Skal oc Oldermanden lade tilsige dennem af Lauget som

skulle bære Liiget til Jorden, efter ordentlig Omgang, Er der nogen som for

Alder eller Svaghed icke bære kunde, skulle hand forbigaaes, hvo herimod

sidder ofverhørig, bøde Timarck til Lauget. 23. Oc som hiid til Dags Slag

terne j Lauget udj deris Embede oc Næring, stor Indpas oc Underslef af

andre uden Lauget, særdelis Fuskere oc Landprangere skeed er, da skal ingen,

jhvem det oc er eller være kunde, som ej j Lauget er, maa fordriste sig til,

særdelis Bønder, Huckersker, Militariske eller Gvarnisons Betiente eller

andre Omløbere, ingen undtagen, her j Staden med noget fersk Oxekiød,

Lam eller Kalfvekiød, af deris Huuse, Kieldere eller paa Gaderne at omløbe,

selge oc falholde, Mens enhver som sligt behøfver oc vil hafve, at kiøbe af

de ordinarie Slagtere, udj de rette forordnede Slagterboder, saa oc ej heller

nogen under det Nafn eller Skin at slagte til sit eget Huses Behof oc For

nødenhed nogen videre Slagten tillat, end de for deris Huus Behof self

behøfve kunde, dermed at drifve underfundig oc hemmelig Forprang oc