61 / 215
—
60
—
at der. efter at Valkendorfs Slagtehus er forsvundet, er opført nye
Boder udenfor Byen, og Slagtningen har derfor sikkert fundet Sted i
Oaardene indenfor Voldene. Denne Antagelse bestyrkes ogsaa ved, at
det i en Forordning af 4. Oktober 1690 om Nedsættelse af Konsumtio
nen forbydes alle paa Byens Grunde udenfor Portene at tillade nogen,
hvem det saa end kunde være, at slagte i deres Fluse. Salget maatte
derimod ikke finde Sted fra Oaardene, men Kødet skulde sælges fra
Boderne i Pilestræde og Klosterstræde, der jo imidlertid kun var 13 i
Tallet, eller fra Stader. Af Byens Grundtakst 1668 fremgaar det, at de
13 Boder var blevet forøget med
8
, idet der i Klosterstræde op til Bryg
gernes Laugshus laa endnu 3 smaa Slagterboder, medens der i Lille
Strandstræde, i den efter 1660 opførte nye Staddel, laa 5 Slagterboder.
I den næste Grundtakst, 1689, nævnes disse sidste imidlertid ikke. For
mentlig er disse Boder forsvundne snart efter 1668, og Magistraten
har vel tænkt paa Erstatning for dem, da den i 1673 for 1200 Sldlr.
»foruden Diskretion efter Købekontraktens Formelding« købte en
Grund ved Kongens Nytorv til Opførelse af Slagterboder. Allerede
samme Aar erhvervede Admiral Niels Juel dog denne Grund, der anta
gelig har udgjort en Del af den, hvorpaa han opførte sit Palæ paa
Hjørnet af Bredgade og Torvet.
22
. Marts 1669 fik Ulrik Frederik Gyl
denløve Skøde paa den Plads, hvorpaa Charlottenborg nu staar. I
Skødet siges Grunden at strække sig »fra det Sted ved Kvæst
huset, hvor Slagterboderne staar.« Heller ikke disse Boder kan have
haft ret lang Levetid, men Spørgsmaalet om Boderne paa Kongens
Nytorv er meget uklart. I Aarene omkr. 1743 har der dog været ind
rettet nogle Slagterboder i en Ejendom, der laa paa Hjørnet af Ny Adel
gade og Torvet, men dette var Boder for Frislagtere, der ligeledes
havde to ved Raadhuset, to paa Amagertorv, en paa Vandkunsten og
en paa Christianshavn. 4 Maj 1674 fik Slagterne paa Christianshavn
Tilladelse til at have Boder ved Børsen »langs Muren fra Hvælvingen
og til den nederste Ende af Børsens Nedgang paa den østre Side, tvært
over for Holmens Kirke.« Christianshavn var indtil Aar 1674 en særlig
By med egen Magistrat, og Københavns Slagtere har øjensynligt ikke
haft noget godt Øje til Fagfællerne i denne Naboby. Det siges jo i
Skraaen af 1668, at de »huserer her i Staden«, og Skraaen fastsætter
Straffe for deres Adfærd. Nu inkorporeredes Christianshavn i Køben
havn, og Slagterne derfra optoges i Københavns Slagterlaug og fik
Poder ved Børsen.