—
65
—
»en halv Mand«, og de, der slet ingen fik. Kun to, Jens Madsen i
Mikkel Vibesgade og Lauritz Andersen i Fiolstræde, betegnes i Mand
tallet som fattige.
Medens Grundtaksten af 1668 stadig kun nævner det bestemte
Antal af 25 Slagtere, anfører Grundtaksten af 1689 23 Slagtere og 3
Enker. Saafremt Enkerne har haft Laugsrettighed, er Antallet alligevel
stadig 25, idet den ene af de 23 sikkert er Tøjhusslagteren. — Naar vi
ikke vil gaa nærmere ind paa Grundtaksterne, skal det blot nævnes, at
disse gennem Gaardenes Vurderingssummer giver et Begreb om For
skellen paa rig og fattig indenfor Lauget. N i e l s O l s e n i Skinder
gade besad saaledes en Gaard, der var vurderet til ikke mindre end
1000 Rdl. Fra ham og ned til den næste, C h r i s t e n J e n s e n i Løv
stræde, var der et Spring paa 600 Rdl., men Christen Jensen ejede
desuden to Gaarde i Klædeboderne og i Lille Kannikestræde, vurderede
henholdsvis til
200
og 300 Rdl. Disse to Slagtere har aabenbart været
Laugets rigeste Mænd. Christen Jensen var da ogsaa Laugets Older
mand iAarene 1648og 1650 og deltog som saadan i Valget af Frederik III.
og Prins Christian, den senere Christian V. Ni Ejendomme, der tilhørte
Slagtere, vurderedes imellem
100
og 300 Rdl., men tolv naaede ikke op
til 100 Rdl., og af disse vurderedes to saa lavt som til 20 Rdl. Det
Lighedsprincip, som tilstræbtes gennem de gamle Skraaer og gennem
den besværlige Adgang til Lauget, har aabenbart ikke kunnet gennem
føres. Vi ser da ogsaa, at selv om en Slagter, der døde 1713, var saa
velhavende, at hans Bo havde ca.
1200
Rdl. tilgode hos forskellige for
nemme Kunder for seks Maaneders Levering, saa udtaler Magistraten ti
Aar tidligere, at »de fleste Bagere og Slagtere er Stakler, og naar nogen
af dem ved Døden afgaar, findes der mere Gæld end Gods efter dem,
saa Kone og Børn sidde i Armod efter.«
Om Forholdet med Svende og D renge indenfor Slagterlauget, ved
vi kun lidet. Skraaen af 1496 siger om Svenden kun dette, at Mesteren,
der fæster Svenden, skal have to Brødre til Vidne paa, hvorledes han
fæstes, og at Fæstemaalet gælder til Allehelgensdag, d. v. s. 1. Novem
ber. Ogsaa Skraaen af 1623 kræver Vidner, men Fæstemaalet skal des
uden indføres i Laugsbogen, og hvis en Svend forsømmer sin Pligt
overfor Mesteren, skal han straffes efter Oldermandens Kendelse. Disse
Bestemmelser genfindes i de senere Skraaer, men i mere udvidet Form,
der tilsigter at give bestemte Forskrifter for Svendenes Pligter. Sven
den maa saaledes ikke gøre Mestrene Indpas i Næringen ved at slagte
9