—
71
—
paa svarede de to Laug, at de hverken kunde eller vilde modtage nogen
Slags Lammeskind fra Slagterne, aller mindst til de fastsatte Priser, og
at Slagterne kunde afhænde deres Skind til hvem de vilde. Slagterne
forlangte derpaa en staaende Tilladelse til at udføre deres Skind, og
19. August 1735 fik de Lov til Udførsel, men de skulde hver Gang bevise,
at de først havde søgt at afsætte Skindene til Takstens Priser. En staa-
endc Tilladelse kunde ikke gives, saa Forordningen af
8
. Oktober 1734
stod stadig ved Magt, og i Tidens Løb fastsattes ogsaa stadig nye
Takster.
Dette var i Flovedtrækkene Forholdene indenfor Lauget, og vi
skal nu se paa, hvorledes dette levede og virkede udadtil, overfor Kun
derne, følge det i dets Kamp for at opnaa bedre Priser og dermed bedre
Livsvilkaar for dets Medlemmer, kort sagt følge alle de Stridigheder,
der udviklede sig om K ø d t a k s t e n.
Allerede før 1590 havde Magistraten som nævnt fastsat Priser for
Lamme- og Oksekød, og der fortsattes, som ovenfor nævnt, hermed i
Aarenes Løb. Slagterne fandt sig vel heri uden offentligt at protestere,
men i det daglige søgte de at faa mere for deres Varer, end Taksten til
lod, og i det 17. Aarhundredes første Tiaar blev det den ellers velvilligt
stemte Magistrat for broget. Der var fremkommet Klager over, at Slag
terne »nogen Tid lang« ikke holdt deres Laug vedlige, idet de ikke blot
forsømte at have Oksekød til Salgs i Boderne, men ogsaa understod sig
i at tage mere for Kødet, end Taksten tillod, og endelig, at de nægtede
at sælge Oksekød, med mindre Kunden ogsaa samtidig vilde købe
Lammekød, hvilket var til stor Skade for Fattigfolk, der ikke havde
Raad til saadanne Indkøb. Sagen har vist været ganske oplagt. Der for
lyder i alt Fald intet om, at Lauget skulde være spurgt og have proteste
ret mod Beskyldningerne.
6
. August 1610 faldt Dommen, og den var
haard. Det tillodes nu alle, saavel inden- som udenbyes, ingen undtagne,
og saa mange som vilde det, at indføre ferskt Kød til Salgs paa Nytorv
paa Torvedagene, nemlig Onsdag og Lørdag, og der afsætte det til
Borgerne og andre, som vilde købe det. Dog skulde de overholde de af
Magistraten fastsatte Priser, nemlig 1 Sk. for et Skaalpund godt Okse
kød og 2 Sk. dansk for et Skaalpund godt Lammekød, og Slagterne
maatte ikke hindre deres Handel. Det var unægteligt et haardt Slag,
men det hjalp ikke at stritte imod. Af Antegnelserne til Stadens Kæm-
nerregnskab for Aaret 1614— 15 fremgaar det, at to Slagtere har maat-
tet bøde
6
Mark for falsk Vægt. I Antegnelserne udtales, at denne