—
73
—
kunde købe i enkelte Pund, har Konkurrencen dog; vistnok tvunget
Slagterne til ikke at gøre Brug af deres Ret. Det eneste Stykke Kød,
som Slagterne var forpligtede til at udhugge og sælge i enkelte Pund,
varKalvefremfjerdinger, og vægrede de sig herved,skulde de bøde 4Rdl.
Samme Straf ifaldt den Slagter, der tog mere, end Taksten tillod ham.
Taksten nævner følgende Satser: Bryststykket og Høj-Ribben af Okser
skulde betales med 3
“/3
Sk. pr. Pund, saafremt Stykket vejede 10 Pund
eller mindre. Vejede det mere, betaltes det overskydende med 3
’/2
Sk.
pr. Pund. Alt øvrigt Oksekød kostede 3Va Sk., men en hel Fjerding kun
3 Sk. Pundet. I September og Oktober nedsattes Priserne til 3
1
/a Sk.
Pundet for Bryststykke og Høj-Ribben og til 3 Sk. for alt andet Okse
kød. Forfjerdingen af Kalv kostede
6
Sk. Pundet for Brystet og de
bedste Stykker. For Spæde-Lam var der ikke fastsat nogen Takst, men
Slagterne maatte sælge det, som »de bedst kand«. Kød af store Lam
kostede, naar det udhuggedes og solgtes i Pundevis, 3 Sk. Pundet i
Tiden fra St. Hans til Mortensdag, ellers 4 Sk.
I 1684 befalede Kongen, at Kød- og Brødtaksterne fremtidig skulde
trykkes og til alles Underretning opslaas paa offentlige Pladser. At
ogsaa dette har været et Forsøg paa at tæmme Slagtere og Bagere i
deres Lyst til at overskride Taksterne, tør vel anses for givet, men den
egentlige Motivering for Befalingens Fremkomst er, at Taksterne saa
ofte forandres. Med Hensyn til Kødtaksterne er disse Ord ganske ufor-
staaelige, thi i 1691 fremkommer Slagterne med Klage over, at den
Takst, der er fastsat i Artiklerne af 1683, er vanskelig at holde paa
Grund af Indkøbsprisernes Stigning, hvorfor de beder om at faa nye
Takster. Efter dette har Taksterne af 1683 da været uforandrede i otte
Aar. At dette var en Uretfærdighed mod Slagterne, der maatte give de
Priser, der forlangtes i fri Handel, er selvindlysende, og 15. December
1691 fik Magistraten da ogsaa kongelig Ordre til, at den »nogle Gange«
om Aaret skulde sætte en billig (d. v. s. rimelig) Takst, hvorefter Kødet,
»som forsvarligt kan være efter Tidernes Tilstand«, kunde sælges.
6
.
Marts 1703 fik Magistraten Ordre til at konferere med de kom
mitterede i Politiretten om nye Takster paa »Kød, Brød og andre Vic-
tualier«, da den nuværende Takst tyngede stærkt paa det gemene Folk.
27. Maj 1713 fik Politi- og Kommercekollegiet en kongelig Skrivelse,
hvorefter den af Magistraten 21. April fastsatte Takst paa Oksekød
skulde staa ved Magt til Udgangen af Juni Maaned, og at Taksten
fremtidig skulde fastsættes af en Kommission, hvori lige mange af
10