KøbenhavnsSlagterlaug

—

thi Klagerne var mange. 30. April 1717 skrev Kongen til Politi- og Kom-

mercekollegiet, at da Slagterne ikke alene blev ved med at tage højere

Priser, end Taksten tillod, men endogsaa havde vedtaget, at om nogen

af dem blev mulkteret herfor med 4 Rdl., saaledes som fastsat i Artik

lerne, betalte alle Laugets Medlemmer deres Del af Mulkten, saa maatte

Kollegiet skærpe den i Artiklerne dikterede Bøde efter hver Sags

Beskaffenhed.

. Maj s. A. tillod Kongen, at Bøderne maatte bortfor

pagtes. Forpagteren maatte dog ikke selv diktere Bøderne, men skulde,

naar han mente, at nogen Slagter overtraadte Taksten, være Angiver

og Aktor for Politi- og Kommercekollegiet og afvente dettes Kendelse,

førend han inddrev Bøderne.

Disse skærpede Foranstaltninger synes imidlertid ikke at have

ført til Maalet, billigere Kød, thi allerede Aaret efter rettede Kongen

et nyt og meget stærkt Slag mod Lauget.

28.

Februar 1718 fik Politimester Ernst kongelig Meddelelse om, at

der af Magistraten skulde beskikkes 12 Personer uden for Slagterlauget

til at slagte, og disse Personer skulde have Pligt til at holde godt, sundt

og ferskt Kød til Salgs for billigere Pris end Laugsslagterne. Hermed

indføres F r is la g te r in s t itu t io n e n i København, til stor Harme og

Skade for Laugsslagterne.

Allerede i 1610 havde Slagterne ved den frigivne Kødhandel lidt

et Skaar i deres Næring, og nu, et Aarhundrede senere, maatte de lide

et stærkt Indgreb i deres Laugs Privilegier ved Indførelsen af Frislag-

terne. Der vil med Rette kunne siges, at Lauget selv havde Skylden for

disse Indgreb fra Myndighedernes Side, fordi Kødtaksterne ikke var

blevet overholdt, men med lige saa stor Ret kan Ansvaret lægges paa

Myndighederne for den Maade, paa hvilken Kødtaksterne sattes, navn

lig for de lange Tidsrum, der hengik mellem Taksternes Ansættelse,

hvorved de svingende Indkøbspriser lodes ganske ude af Betragtning.

At Laugsslagterne er blevne gaaet for nær, er ganske sikkert; nu

brast deres Taalmodighed, og det, der bragte Bægeret til at flyde over,

var Utilfredshed med den Mand, en vis S p r ø i t e r, som havde for-

pagtet de Bøder, som Slagterne idømtes for Overtrædelse af Kød

taksterne. 9. August 1720 indkom Slagterlauget til Kongen med en læn

gere Supplik, hvori de beklagede sig over ikke en, men mange Gange

»at blive pressede at erlægge unødvendige Udgifter« til Sprøiter, som

denne selv »ved sine Underfundigheder« bragte til Veje. »Thi ihvorvel

ingen skal kunne bevise, at vi enten selv eller ved vore Folk har taget