—
80
—
Ogsaa mod F o r p r a n g førte saavel Myndigheder som Laug en
hidsig Kamp uden synderligt Held.
8
. Oktober 1613 opsloges i Byens
Porte og paa Raadhuset en Plakat, der tilsigtede at hæmme Uvæsenet,
idet den forbød alle at handle med Bønderne, forinden Varerne var ind
bragt paa Torvet. Dog kunde man, uden at gøre sig skyldig i Forprang,
købe til sit eget Huses Fornødenhed udenfor sin egen Dør. Denne Plakat
var imidlertid udtrykkeligt rettet imod Høkere og Slagtere, saa disse
sidste har altsaa den Qang selv gjort sig skyldige i dette Forprang, som
de ellers saa stærkt bekæmpede. 1693 klagede Oldermand Jens O lsen
paa Laugets Vegne over det store Indpas, som Lauget maatte lide i
Næringen ved Landprangere, Forprangere og Fuskere, og der blev da
nedsat en Kommission paa fem Mand for at overveje Forholdsregler
herimod. Der kom neppe noget ud heraf, thi 18. Juli 1698 fik Politi
mesteren i København Ordre til at lade sine Fuldmægtige paase, at
ingen rejste rundt i Landet for at opkøbe »ædendes Varer«, som der
efter udpranges dyrt, men at Bonden fører sine Varer til Torvs. Dog
skulde Slagterne og andre, som havde Privilegium paa at omrejse, der
iblandt Opkøbere af Fjervildt, fersk Fisk og de, der opkøbte Fjerkræ
til den kongelige Hofholdning, naturligvis vedblivende have Lov til at
foretage Indkøbsrejser. Allerede 1708 er det imidlertid galt igen. Lauget
beklager sig da over, at det lider stærkt Indpas ved, at mange stalder
og sælger Øxne uden at være priviligerede, samt at der daglig indføres
meget ferskt Kød, som af Fuskere sælges baade stykkevis og i hele
Fjerdinger, og endelig, at Landprang har taget saa stærk Overhaand,
at enhver uden Forskel opkøber Stude, Lam, Beder, Svin og Faar og
igen udpranger det, tværtimod Reskriptet af 1698. Denne Qang var det
Politi- og Kommercekollegiet, der fik Klagen til Behandling, men lige
lidt hjalp det. Endnu samme Aar indberettede Oldermanden, at han
sammen med en af Laugsbrødrene ved Østerport havde antruffet to
Stude, som blev drevne af en Bonde, og de mente, at det var en Baads-
mand fra Nyboder, der fulgtes med Bonden, der havde købt dem. Ikke
saa længe efter dette Tidspunkt skete der en Indskrænkning i Laugets
og Politiets Ret til at skride ind mod Forprang, idet der kun maatte
inkvireres indenfor en halv Mils Afstand fra Portene.
I 1739 indgav samtlige Laug i København Ansøgning om mange
forskellige Ting, navnlig dog om Foranstaltninger mod Fuskere, Fri-
mestre og Militærpersoner. Slagterlauget vilde have Forbud mod Ind
førsel af ferskt Kød og dettes Salg i Byen samt have Frimestrenes Antal