86 / 215
—
85
—
fen anset sig som Laugets Patricier, der med Foragt saa ned paa
»Svinestingeren«. Heri skete der en Forandring, da i 1797 Svineslagte-
ren J o h a n D e i n valgtes til Oldermand. Paa et følgende Laugsmøde
vedtoges det, at der ikke fremtidig skulde være nogen som helst For
skel paa Okse- og Svineslagtere, »men i Fald nogle gamle Vedtægter
eller Meninger skulle finde Sted, da skulle samme nu og herefter aldeles
ophøre og paa ingen Maader være til Hindring i de Rettigheder, som
Laugsartiklerne giver.«
LADEN.
Indførslerne om Oldermandsvalget ledsages hver Qang af Regn
skab over Laugets Indtægter og Udgifter i den afgaaede Oldermands
Funktionstid. Desværre hører denne fortrinlige Kilde til Laugets indre
Historie op allerede 1790. Laugets væsentligste Indtægter bestod i
Bøssepengene, der opkrævedes kvartalsvis af den yngste Mester,
Degnen, Bøder, der var blevet idømt Fuskere, Græspenge og Indtræ-
delsespenge.
Bøssepengene, eller Tidepengene, udgjorde for Aaret 1749 ialt 145
Rdl., og i 1751 164 Rdl., men er jævnt dalende i de følgende Aar. Saa
ledes var de i 1753 131 Rdl., 1759 110 Rdl., stiger i 1763 til 136 Rdl.