—
91
—
en halv Gang dyrere end paa andre Steder, og at dette nødvendiggør
et meget skarpt Tilsyn med Lauget. Stampe kører op med de sædvan
lige Beskyldninger mod Lauget for at bryde sig feil om Taksterne og
hævder, at alene dette kunde være Aarsag nok til at ophæve Lauget,
som i »mangfoldige Henseender« er skadeligt, neppe »paa nogen Kant
nyttigt« og ikke fortjener at skaanes. Han slutter sine Betragtninger
over Laugene med en Indstilling paa ikke mindre end fjorten Punkter,
der alle gaar Laugene meget stærkt paa Livet. Her skal vi naturligvis
indskrænke os til at referere det Punkt, der angaar Slagterlauget.
Baade »daglige og jævnlige« Klager hører man over dette Laug, der
alene er berettiget til at falholde og sælge Okse-, Kalve-, Lamme- og
Svinekød, som noget de fleste Mennesker daglig bruge og behøve til
Livets Nødtørft og Ophold. Naar Slagterne tager for høje Priser
for deres Varer, maa Lønningerne, og dermed Priserne paa andre
Varer, ogsaa stige, men Kødet burde i Danmark, hvor der produceres
mere, end Landet selv kan fortære, være billigere end noget andetsteds,
og dette er langtfra at være Tilfældet.
Stampe udtaler, at Folk ofte er misfornøjede med de af Magistra
ten fastsatte Kødtakster og ser en Berettigelse for Kritiken i den store
Forskel, der er paa Prisen paa Kød i Slagtetiden, da Taksten er ophæ
vet, og fjorten Dage eller tre Uger senere, naar Taksten bliver ansat.
Ogsaa Laugets Kamp mod Fuskere tager han til Indtægt for sit Stand
punkt, idet han anfører, at om Lauget lod sig nøje med en rimelig For
tjeneste, behøvede det ikke at frygte for Fuskere.
Stampes skarpe Fordømmelse munder dog ikke, som man kunde
have ventet det, ud i et Forslag om Ophævelse af Lauget, men han hen
stiller, at Kødtaksten fremtidig fastsættes af Magistraten efter Samraad
med Byens 32 Mænd, eller, saafremt disse to Parter ikke kan blive
enige, forelægges Kancelliet med de Grunde, der taler for en For
højelse, saa at Taksten kan blive fastsat ved kongelig Resolution. Na
turligvis anbefaler han ogsaa, at der gives Slagterne Paalæg om at
holde sig Taksterne efterrettelig. Antallet af Frimestre kommer Stampe
ogsaa ind paa og vil gerne se det forøget, idet han aabenbart anser det
som den eneste Udvej til at faa flere Slagtere i Byen, medens han ikke
taler om Udveje til at faa selve Lauget gjort talrigere.
Stampes Erklæring medførte ingen Resultater. Den sendtes ifølge
kongelig Resolution til Magistraten, men da denne, med Henblik paa