95 / 215
—
94
—
Det er ikke særligt meget, vi ved om Forholdet indenfor Lauget
med Hensyn til dets S v e n d e og D r e n g e . Svendenes Protokoller
findes ikke mere, og det eneste vi ved, er hentet fra officielle Akt
stykker.
Af de ovenfor meddelte Uddrag af Politiets Generaltabeller faar
man et Begreb om, hvormange Svende og Drenge, der i de forskellige
Aar fandtes i Lauget. Vi skal ikke komme nærmere ind paa de stærke
Svingninger i disse Tal fra Aar til Aar, men blot paapege nogle enkelte
særligt iøjnefaldende. I Aaret 1763 havde 43 Mestre 94 Svende og
28 Drenge, eller omtrent tre Medhjælpere for hver Mester, men i 1783
havde kun 26 Mestre 111 Medhjælpere, altsaa mere end fire for hver
Mester. I 1791 var der kun 39 Mestre med 72 Svende og Drenge, alt
saa kun et meget ringe Antal Medhjælpere, medens i 1793 44 Mestre
havde ikke mindre end 161 Medhjælpere, eller omtrent fire for hver
Mester. Imidlertid tør man ikke gaa ud fra som givet, at Mestrene
virkelig har haft saa mange Svende og Drenge i deres Tjeneste, som
det angives udfor de store Aar. Tallene maa rimeligvis forstaas saa
ledes, at saa og saa mange Svende og Drenge var indskrevne i Lau
get, men neppe alle har været i Arbejde.
Det er tidligere omtalt, at Slagterlauget var udpræget dansk, og
at Svendevandringer ikke kendtes indenfor det. Dermed er naturligvis
ikke sagt, at udenlandske Svende ikke kunde faa Arbejde hos Lauget,
men Antallet har neppe nogensinde været stort. I en Skrivelse af 11.
Oktober 1794 til Laugskommissionen fra Raadmand, Justitsraad Pon-
toppidan omtales Antallet af fremmede Svende i København. Medens
Pontoppidan er i Stand til at opgive nogenlunde nøjagtige Tal for de
større Laug, — Bagerne havde ikke mindre end 150 fremmede Svende,
— anslaar han ti mindre Laug, hvoriblandt Slagterlauget, til at have
30 fremmede Svende tilsammen, eller tre for hvert Laug. Invasionen
har altsaa ikke været stor.
I 1760 opkom der Stridigheder mellem Svendene om Erlæggelsen
af Tidepenge. Det havde gennem mange Aar været Skik og Brug, at
hver Svend en Gang aarlig betalte 1 Rd.
8
Sk. til Svendeladen, og det
saaledes indkomne Beløb anvendtes dels til fattige Svendes Begra
velse, dels til syge Svendes Underhold, til Understøttelse af fattige
Enker og til lignende Formaal. Nu var en Del af Laugets Svende blevne
utilbøjelige til at udrede Tidepengene, og da Laugets Oldermand i den
Anledning henvendte sig til Myndighederne, fremkom 17. Marts 1760 et