-
92
—
Urtekræmmernes Memorial, udtalte, at der ikke syntes at være Anled
ning til at foretage Ændringer i Laugsartiklerne, idet det var Laugenes
Medlemmer tilladt at holde flere Drenge, end de kunde faa, resolverede
Kancelliet, at Sagen henlagdes. Selvom der saaledes intetsomhelst kom
ud af Stampes Erklæring, og denne saaledes vel kan siges at være uden
reel Betydning for Slagterlaugets Historie, er den dog meget interes
sant, fordi den klart viser os, hvorledes en høj Embedsmand saa paa
Lauget og paa Haandværket.
Som Stampe ikke vilde betragte Slagterlauget som et Haand-
værks-, men snarere som et Handelslaug, saaledes saa ogsaa den store
Laugskommission af 1790 paa Lauget, selv om det ikke siges med rene
Ord, thi da Slagterlauget ikke behandledes i Kommissionens Møder, har
det uden Tvivl delt Skæbne med Bagerlauget, om hvilket det siges, at
»det ikke kunde henregnes blandt de saakaldte Haandværkere.« Naar
saavel Stampe som Laugskommissionen saa saaledes paa Slagterlauget,
har det sikkert ikke alene været af den Grund, at dets Gerning var,
som Stampe udtrykker det, »omtrent det samme, som de fleeste Tjene
stefolk i en Husholdning paa Landet maa vide«, men en medvirkende
Aarsag var ogsaa den, at Lauget hverken havde Svende- eller Mester
stykke. Det var først i 1815, at der ved en Raadstueplakat af
8
. Sep
tember indførtes saadanne Prøver. Det siges her, at Manglen af
S v e n d e - o g M e s t e r s t y k k e har medført, at mange uduelige
Drenge blev indskrevne som Svende, og at der ligeledes nedsatte sig
Mestre, der hverken var i Stand til at oplære andre i Haandværket eller
selv at forestaa et Slagteri.
Svendeprøven kom til at bestaa i, at Drengen, forinden han blev
udskrevet, i Oldermandens og Oldgesellens Nærværelse skulde slagte
en Okse, en Kalv og et Lam samt, hvis han var udlært hos en Svine-
slagter, tillige slagte og skolde et Svin, hvilke Kreaturer leveredes af
Mesteren. Hvis Prøven ikke faldt godt ud, maatte Drengen vente endnu
et Aar paa at blive indskrevet som Svend, og hvis Skylden laa hos
hans Mester, skulde denne bøde 50 Rbd. S. V. til Byens Fattigvæsen.
Den, der vilde være Mester, skulde ikke blot slagte de nævnte Krea
turer, der skulde leveres af Oldermanden, men tillige anslaa deres
levende Vægt. Denne maatte kun afvige indtil et Lispund Over- eller
Undervægt for en Okse og seks Pund for en Kalv, et Lam eller et Svin,
og overskredes disse Grænser, maatte Svenden ikke blive Mester i det
første halve Aar. Prøven skulde bedømmes af Oldermanden og fire af