88 / 215
—
87
—
Regnskabernes Udgiftsside har langt flere Poster. Blandt de aar-
ligt tilbagevendende faste Udgifter er Laugsskriverens Løn, der udgjor
de 50 Rdl., hvilket nogenledes svarede til en Fjerdedel af Laugets
aarlige Indtægt, Nytaar til By- og Raadstueskriverens Fuldmægtig og
Politibetjentene, og endelig den pligtmæssige Afgift til Studenterne paa
Regensen for Ligbæring.
Ifølge Regnskabet gav Lauget ved hvert Aars Jule-, Paaske- og
Pinsehøjtider store Beløb ud, store i Forhold til den samlede Indtægt.
I 1750 gav Lauget saaledes i disse Anledninger hhv. 44, 42 og 38 Rdl.,
i 1766 62, 39 og 42 Rdl., og i 1787 36, 34 og 34 Rdl. Hvem disse Beløb
blev givet til, vides ikke. Regnskabet giver ingen Forklaring herpaa, og
de enkelte Ord, der undertiden er knyttede dertil, er mere vildledende
end vejledende. I Regnskabet for 1750 siges: »Til Juletid efter Sædvane
leveret den sædvanlige Kødforæring, som beløber 44 Rdl.« I Anledning
af Paasken er leveret »det ordinaire Contingent«, og ved Pinsen er
»giort den vedtagne Leverance, som af Laugsmestrene blev taxeret for
38 Rdl.« I Regnskabet for 1787 siges det, at disse Gaver er udgivne til
»Laugets Fordel.« Det fremgaar heraf, at de milde Gaver ydedes in
natura, som Lauget saa betalte, men om de, som den sidst citerede Ind
førsel kunde tyde paa, er kommet Laugets egne trængende til Gavn,
eller om det er Stadens fattige i Almindelighed, der har nydt Gaverne,
vides ikke. Men i alt Fald viser de forholdsvis store Beløb, at Lauget
ikke har været karrigt, naar det gjaldt at give, men forstod at give med
rund Haand.
Regnskaberne aflagdes ved Valg af ny Oldermand. Den fratræden
de afsluttede da sin Periode ved at aflevere Kassen, der forøvrigt ikke
blot ofte var tom, men ogsaa ofte indeholdt et Krav paa Lauget for
Udlæg, som den fratraadte Oldermand havde gjort. Saaledes var der
stadig Underskud paa Regnskabet lige til 1773, da det figurerer med et
Overskud paa 2 Rdl. 4 M.
8
Sk., men da N i e l s S v e n d s e n afgav
Oldermandsskabet i December 1765, sluttede han sin Regeringstid med
et Underskud paa 288 Rdl. Man kom imidlertid meget nemt udover
disse Gældsposter, idet de fratrædende Oldermænd ligefra 1753, da
Gælden begyndte at vokse, ved en Bemærkning i Protokollen erklæ
rede, at de frafaldt alle Fordringer paa Lauget, men helt billigt har det
altsaa ikke været at være Oldermand.
Oldermandsvalget synes ikke at have været forbundet med Festlig
heder; i alt Fald har disse ikke fundet Sted paa Laugets Regning. Som