94 / 215
—
93
—
ham udnævnte Mestre, dog under Magistratens nærmere Paakendelse
i fornødent Tilfælde.
Ved Reskript af 18. Marts 1818 udvidedes Svendeprøven derhen,
at Drengen, der aflagde Prøven, tillige skulde aftrække Huden og
Skindene af de af ham slagtede Kreaturer uden at beskadige dem ved
Huller eller Indsnit.
Som man ser, gjaldt Prøverne kun selve Slagtningen, medens der
intet var foreskrevet om Parteringen af det slagtede Kreatur. Denne
kom først i Brug 1823, da det under 10. December paalagdes den prø
vende Dreng Dagen efter Slagtningen at »rykke« eller skille den
Bymuseet.
BÆLTESPÆNDE MED SLAGTESCENE.
slagtede Okse midt ned ad Rygraden med en saadan Nøjagtighed, at
Vægten af den ene Halvdel af Kroppen kun maatte differere omtrent
3 Pund fra den anden Halvdel, saafremt Dyret vejede under 30 Lpd.,
og omtrent 4 Pund, hvis det vejede 30 Lpd. eller derover.
Medens Mesterstykket faldt bort ved Næringsloven af 1857, da
Lauget ophævedes i sin gamle Skikkelse, er Svendeprøven bibeholdt
som Betingelse for Optagelse i Lauget.
Ved Resolution af 24. Juli 1844 fastsattes Regulativer for Betaling
ved Aflæggelse af Prøverne. Den nye Svend maatte udrede 64 Sk.
for Indskrivning og ligesaa meget for Udskrivning. Hvis han ønskede
et Lærebrev udfærdiget, kostede det 2 Rdl. samt 84 Sk. for stemplet
Papir. Den, der aflagde Mesterprøven, maatte udrede 2 Rdl. til Older
manden samt 3 Rdl. for Ligklædet, dog kun, hvis det ønskedes
benyttet.
Derimod betaltes der ikke ved Prøvernes Aflæggelse, som i saa
mange andre Laug, noget til Laugskassen, Laugshus, Laugets fattige,
Laugets Ligkasse, Skiltepenge, Svendeladen og meget andet.