80 / 215
I
Infanteriet og Kavalleriet tilligemed deres Hustruer en fornyet Til
ladelse til at »arbejde saa meget, som de med egne Hænder
kunde afstedkomme«. Dog maatte de ikke holde Svende og Drenge,
ikke associere sig med andre, ikke drive Købmandsskab eller anden
borgerlig Næring, idet alt, hvortil Borgerskab krævedes, var dem for
budt. Aaret efter beklagede Slagterlaugets Oldermand paa Laugets
Vegne sig over, at de militære Personer voldte Lauget stor Skade, idet
de opkøbte og videresolgte slagtet Kød og, naar de blev antrufne, paa-
beraabte sig Forordningen af 1732. Oldermanden udbad sig en Reso
lution paa, hvorledes Forordningen skulde forstaas, idet Lauget mente,
at den kun tillod de paagældende at slagte »med egne Hænder« for
hvem, der forlangte det af dem. 16. Oktober 1733 forelaa Svaret i et
Reskript, der fastslog, at de reducerede og dimitterede Militærperso
ner ikke maatte sælge slagtet Kød. Dette stoppede imidlertid ikke den
for Lauget meget generende Trafik.
20
. Marts 1739 udkom et nyt kgl.
Reskript, der tillod de i Garnison eller i Kvarter liggende Soldater,
som havde lært et Haandværk, at udøve dette, dog maatte de hertil
kun bruge egne Hænder og ikke holde Svende og Drenge. Kort efter
fandt Slagterlauget Anledning til at klage over, at de militære ikke
blot slagtede, men ogsaa solgte det slagtede, og atter maatte Regerin
gen ud med et Reskript, der afgjorde Spørgsmaalet saaledes, at de
militære kun maatte slagte for militære, men ikke sælge Kød. At der
undertiden i egentligste Forstand kunde være »Krig paa Kniven« mel
lem de militære og Lauget, ses af, at da Oldermanden og en anden
Mester i 1709 gjorde Indsigelse mod, at en Baadsmand solgte Kød,
overfaldtes de af Baadsmanden med en Kniv paa morderisk Vis, saa
at de for at redde Livet maatte undløbe ham og hans Kammerater.
Ogsaa fra anden Side dreves der Fuskeri i Slagternæringen, og
særligt havde Lauget et godt Øje til Beboerne paa Frederiksberg, der
jo laa saa nær udenfor Byens Porte. Her skal blot nævnes, at fem Ind
byggere i Frederiksberg By 1709 beklagede sig over, at Laugets Older
mand med en halv Snes Laugsbrødre samt Politimesterens Fuldmægtig
en Dag i Slagtetiden langt ude paa Marken havde frataget dem 108
Lispund »indsprængt« Kød, som de havde slagtet af deres eget tillagte
og en Del indkøbt Kvæg, og som var solgt til Folk i København for 2
Mark pr. Lispund. I 1724 klagede Lauget over, at Amagerne daglig
indførte ferskt Oksekød i Sække. En enkelt Amager skulde saaledes i
Løbet af kort Tid have slagtet og solgt ikke mindre end 70 Høveder.
—
79
—