77 / 215
—
76
—
mere for hvert Pund Kjød, end det os efter den foreskrevne Taxt er
tilladt at tage, hvilket vi saavel som vore Folk alle har tilbudt at
bekræfte med Ed, saa er dog alting slet til Side og vi tildømte at betale
hver for sig 4 Rdl. til denne Sprøiter, men alt det, han foregav, end-
skjøndt alting var usandfærdigt og ubeviseligt, det blev anset.« Slag
terne beskylder Sprøjter for at have købt sine Vidner og at have drevet
sin Virksomhed efter saa stor en Maalestok, at ikke mindre end ni
Slagtere er bievne ruinerede ved alle de Bøder, de er blevne idømt, saa
at de ikke nu kan svare Skatter eller betale deres Kreditorer, og de
øvrige Slagtere maa befrygte at komme i lignende Situation. Slagterne
beklager sig ogsaa over Frislagterne, som de paastaar tager mere for
Kødet, end tilladt er. Slagterne udtaler, at de har beklaget sig til Magi
straten, men faaet det Svar, at den ikke kunde hjælpe, thi Kommerce-
kollegiet vilde, »at Borgerskabet skulde ødelægges,« og nu ser de ingen
anden Udvej end at søge Majestæten, hvem de beder at konfirmere
deres Privilegier og afskaffe alle, »som ikke hører til Slagterlauget.«
Denne Supplik indeholdt jo fornærmelige Yttringer mod den af
Kongen beskikkede Øvrighed, og Kongen sendte i November Suppliken
videre til Magistraten, idet han befalede, at den skulde tilholde Older
manden, P e d e r H a n s e n , uden nogen Indvending at opgive Konci-
pistens Navn, saafremt han ikke selv vilde »stande til rette« for Politi-
og Kommercekollegiets Tiltale. Det viste sig nu, at den i Suppliken
anførte Udtalelse fra Magistraten om Kollegiets Stilling var pure Op
spind af Koncipisten, og Magistraten fik 20. Januar Aaret efter Ordre
til at fremkomme med Udtalelse om, paa hvilken Maade den mente, at
Slagterne burde straffes for deres »adskillige grove og nærgaaende
Beskyldninger og Angivelser«. Magistraten, Byens Fædre, var, som
altid, velvilligt stemt og søgte at lægge et mildnende Ord ind. Den
mente, at det ikke var Kongens Villie at straffe efter Lovens Strænghed
og ej heller, at Herrerne i Kollegiet ønskede at se det hele Laug ruineret
og beskæmmet, og ved et Reskript af 10. Februar 1721 bestemte Kon
gen da, at omendskønt Lauget for »sin usømmelige Skrivernaade og
for de grove, nærgaaende og ubevislige Beskyldninger« havde fortjent,
»at med dem efter Lovens Strænghed til Strafs Lidelse burde forfares«,
saa modereredes Straffen dog for denne Gang saaledes, at alle, der
havde underskrevet Suppliken skulde gøre Afbigt, tilstaa deres ubeføje-
de, ubetænksomme og usandfærdige Andragende samt grove Forseelse,
saavelsom Fortrydelse derover, bede om Forladelse og forsikre at