220 / 263
Københavns lossepladser og opfyldninger
- en h isto risk k o rtlæ gn in g og fo ru ren in g su nd e rsøg e lse
John M. Eriksen
Susanne Boiesen Petersen
Indledning
Miljøkontrollen i Københavns kommune fik i 1996 kortlagt alle los
sepladser og opfyldninger, der er sket siden industrialiseringen i
forrige århundrede. Formålet var at få et samlet overblik over
omfanget af byens opfyldninger, og hvor man kan forvente at finde
forurenet jord.
Problemet med at komme af med affald blev tidligere løst ved at
nedgrave eller dumpe det i søer, moser eller grus- og lergrave. For
urening som begreb kendtes ganske enkelt ikke. Den erkendelse,
man i dag har omkring forurening, er baggrunden for denne under
søgelse, der er en historisk kortlægning af, hvor affaldet blev gravet
ned.
Der er valgt en tidsmæssig grænse fra omkring århundredskiftet
og frem til i dag, hvor trådene trækkes tilbage til 1860'erne. Denne
afgrænsning hænger sammen med, at fra dette tidspunkt begyndte
industrialiseringen så småt med den helt store udvikling, der skete
samtidig med byens ekspansion fra 1880'erne og frem. Op gennem
1900-tallet blev anvendelse af kemikalier i industrien mere og mere
udbredt, og samtidig voksede affaldsproblemerne, der næsten helt
op til 1970'erne løstes ved nedgravning.
11980-82 foretoges den første lossepladsregistrering af 22 pladser,
hvoraf størstedelen var fyldpladser eller kemikaliedepoter. En kort
lægning af byens lossepladser skete i 1986, og den efterfulgtes i
1990 af en registrering af de kystnære depoter. I begge undersøgel
ser er der primært tale om større kildeindsamlinger, der ikke er ble
vet bearbejdet eller publiceret.
Historisk gennemgang af opfyldningerne
De første beboere slog sig ned ved strandbredden for små 7000 år
siden. Det var ca. 3 meter under den nuværende Frederiksberg-
218