231 / 263
Københavns lossepladser og opfyldninger
kunne det ikke undgås, at der fandt udsivning sted, fremgår det af
en redegørelse fra Københavns Belysningsvæsen i 1965.
Presset på lossepladserne steg yderligere, da man sidst i 1950'erne
indførte, at alle husstande i byområder med mere end 1.000 hus
stande skulle tilsluttes en dagrenovationsordning.
Den fremvoksende industri gav ligeledes stigende affaldsmængder.
Industriaffald blev helt frem til 1970'erne kørt til lossepladserne på
samme måde som den almindelige dagrenovation. Man havde in
gen viden om de miljømæssige konsekvenser, de forskellige kemi
kalier kunne give.
Af et notat fra et møde den 23. december 1968om lukningen af los
sepladsen ved Amager Fælled fremgår det, at olie og let brandfarli
ge stoffer, »faktisk fra hele Sjælland«, afleveredes ved Damhusåens
rensningsanlæg. Syre fra hele Sjælland blev aflæsset i pumpetårnet
for enden af Kløvermarksvej og derefter pumpet direkte ud i sundet.
I årene 1987-91 udførtes et landsdækkende forsknings- og udvik
lingsprojekt - Lossepladsprojektet - hvor forholdene omkring
grundvandsforurening ved lossepladser og affaldsdepoter blev un
dersøgt. Desuden undersøgtes mulighederne omkring kortlægning
og afværgning af grundvandsforurening ved gamle lossepladser og
kemikalieaffaldsdepoter.
Forbrændingsanlæg
Det var først omkring 1970, at Københavns kommune fik en for
brændingsovn til afløsning af de gamle lossepladser. Baggrunden
for det sene tidspunkt var bl.a., at man fortsat havde behov for at
udvide kommunens område ved hjælp af opfyldninger.
Forbrændingsanlæggene producerer en stor mængde aske og
slagger, der i dag anbringes i depoter rundt omkring i byen eller
genanvendes efter reglerne i Slaggebekendtgørelsen fra 1983.
Private lossepladser
Ved en privat losseplads forstås, at ejeren på sin grund etablerede
en losseplads med eller uden myndighedernes tilladelse. Kendska
bet til disse lossepladser er i dag meget begrænset.
En af de ældste dokumenterede er i Aldersro lergrav, der var pri
vat losseplads indtil kommunen overtog den i 1894.
229