Previous Page  241 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 241 / 263 Next Page
Page Background

Københavns lossepladser og opfyldninger

dier. Dette kunne skyldes atmosfærisk nedfald af sod­

partikler fra trafik og/eller fyringsanlæg. For ca. 20% af

prøverne (i den højere ende af koncentrations-interval­

let) viser den modsatte tendens sig, og her er forklarin­

gen sandsynligvis det deponerede affald.

For bly ses en tydelig tendens til høje koncentrationer i

de nederste prøver, hvilket formentlig skyldes det de­

ponerede affald. Dog ses den modsatte tendens for de

10% af prøverne, som findes i den lave ende af koncen­

trationsintervallet. Dette skyldes formentlig atmos­

færisk nedfald af bly fra trafik og/eller industri.

For cadmium ses, at de højeste koncentrationer findes

terrænnært i 95-99% af tilfældene. En forklaring på det­

te kunne være anvendelse af kunstgødning og/eller

atmosfærisk nedfald fra industri.

Der blev kun påvist olie i meget lave koncentrationer, hvilket skyl­

des, at det er biologisk nedbrydeligt. Omvendt er tjærestoffer

(PAH'er) meget tungt nedbrydelige og påvises i større koncentrati­

oner. Tungmetaller nedbrydes ikke og er også fundet i høje kon­

centrationer på alle lossepladserne.

Generelt er der i samtlige haveforeninger påvist forureninger, der

overskrider jordkvalitetskriteriet med mindst en faktor 10. Jord­

kvalitetskriteriet er fastsat på baggrund af humantoksikologiske

betragtninger (jordspisende børn).

Der kan ikke spores forskelle i koncentrationerne i relation til

opfyldningstidspunktet for de enkelte lossepladser. Selv på de æld­

ste lossepladser fra 1880'erne findes høje koncentrationer af tung­

metaller. Det må ses som tegn på den store mængde industriaffald,

der allerede på dette tidspunkt blev produceret og deponeret på

lossepladserne. Industrialiseringen i Danmark kom for alvor i gang

omkring 1870, og den økonomiske vækst fra 1890'erne og årtierne

op til 1. verdenskrig betød en stor fremgang indenfor industrien,

der således afspejler sig i forureningen.

Fremkomsten af miljøfremmede stoffer fra 1930'rne og frem

afspejler sig på den seneste losseplads: Amager Fælled, der var i

239