241 / 263
Københavns lossepladser og opfyldninger
dier. Dette kunne skyldes atmosfærisk nedfald af sod
partikler fra trafik og/eller fyringsanlæg. For ca. 20% af
prøverne (i den højere ende af koncentrations-interval
let) viser den modsatte tendens sig, og her er forklarin
gen sandsynligvis det deponerede affald.
For bly ses en tydelig tendens til høje koncentrationer i
de nederste prøver, hvilket formentlig skyldes det de
ponerede affald. Dog ses den modsatte tendens for de
10% af prøverne, som findes i den lave ende af koncen
trationsintervallet. Dette skyldes formentlig atmos
færisk nedfald af bly fra trafik og/eller industri.
For cadmium ses, at de højeste koncentrationer findes
terrænnært i 95-99% af tilfældene. En forklaring på det
te kunne være anvendelse af kunstgødning og/eller
atmosfærisk nedfald fra industri.
Der blev kun påvist olie i meget lave koncentrationer, hvilket skyl
des, at det er biologisk nedbrydeligt. Omvendt er tjærestoffer
(PAH'er) meget tungt nedbrydelige og påvises i større koncentrati
oner. Tungmetaller nedbrydes ikke og er også fundet i høje kon
centrationer på alle lossepladserne.
Generelt er der i samtlige haveforeninger påvist forureninger, der
overskrider jordkvalitetskriteriet med mindst en faktor 10. Jord
kvalitetskriteriet er fastsat på baggrund af humantoksikologiske
betragtninger (jordspisende børn).
Der kan ikke spores forskelle i koncentrationerne i relation til
opfyldningstidspunktet for de enkelte lossepladser. Selv på de æld
ste lossepladser fra 1880'erne findes høje koncentrationer af tung
metaller. Det må ses som tegn på den store mængde industriaffald,
der allerede på dette tidspunkt blev produceret og deponeret på
lossepladserne. Industrialiseringen i Danmark kom for alvor i gang
omkring 1870, og den økonomiske vækst fra 1890'erne og årtierne
op til 1. verdenskrig betød en stor fremgang indenfor industrien,
der således afspejler sig i forureningen.
Fremkomsten af miljøfremmede stoffer fra 1930'rne og frem
afspejler sig på den seneste losseplads: Amager Fælled, der var i
239