![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0143.jpg)
132
disse døde imidlertid i Sommeren 1893, og det blev
G
l a h n
som hans Eftermand, der i Efteraaret bød mig velkommen
som Yen og indsatte mig i Bedesalen som Præst for et
lille Kvarter, fra hvilket jeg fik alle de kirkelige Handlin
ger henvist til mig.
Pastor Glahn var kaldet med Forpligtelse til at afgive
Dele af det store Frederiksberg Sogn, som den Gang talte
henved 60,000 Mennesker, men
han tog selv Initiativet
til
Der blev saa udstedt et Opraab om Bidrag til denne
store Kirkesag, og Midlerne kom forholdsvis rigelig ind,
men Vanskelighederne viste sig naturligvis ogsaa, og det
var Formanden, Pastor Glahn, hvem det meste kom til
at hvile paa. Han fik
Højtidsofret afløst,
saa der blev
Midler til at lønne de nye Præster, ikke overdaadigt, men
dog nogenlunde. Han fik truffet en
Ordning med Begra
velsesvæsnet,
som blev en selvejende Institution, mod at
afgive 4,000 Kr. aarlig til hver Kirkes Drift. Han arbej
dede med at
skaffe Kirkegrunde.
Til St. Lukaskirke var
Provst Glahn.
at faa en Deling i Stand,
idet han sammenkaldte en
Kreds af Mænd paa Frede
riksberg og forelagde dem
en stor Plan, nemlig at
dele
Sognet i k Sogne,
hvortil der
skulde opføres 3 nye Kirker.
Udvalget for Kirkesagens
Fremme paatog sig den ene,
nemlig St. Lukas Kirke, m e
dens den stedlige Komité
indsamlede til de to andre.
En Sum, som var indsamlet
tidligere i Anledning af Kong
Christian IX og Dronning
Louises Guldbryllup blev
overdraget denne Komité.