24-25 / 109
Man producerede selv sine
egne betonrør på særlige
pladser. De store rør blev dog
enten støbt på stedet eller
samlet af støbte elementer.
Omkring 1920.
De store kloakker blev især i
perioden fra 1860-1890 byg
get op af mursten. Et mate
riale som har vist sin holdbar
hed, idet de murede kloakker
stadig indgår i kloaksystemet
stort set uden vedligeholdelse.
Her bygges en øjenstens-
formet, muret kloak på en
støbt betonplade.
verdensmarkedet.28Det tvang landbruget i Danmark
til at gå over til kvæghold. Den samtidige industriali
sering og mekanisering af landbruget betød, at der
fra 1870'erne skete en voldsom stigning i vandringen
fra land til by. Indvandringen til København blev særlig
markant. Bebyggelsen af brokvartererne kom for
alvor i gang, og med det stigende befolkningstal steg
mængden af latrin tilsvarende. Latrinen gik fortsat til
gødning, da der ikke var givet tilladelse til wc'er. Men
latrinen som naturlig gødning havde fået en konkur
rent - den kunstige gødning i form af superfosfat. Det
var virksomheden Fredens Mølles Fabrikker, der var
startet som sæbesyderi på Christianshavn i 1720.
Fabrikken flyttede i 1827 til Sundbyerne, hvor den i
1852 begyndte produktionen af superfosfat. Produk
tionen af den nye kunstgødning gik over al forvent
ning, og allerede i 1857 blev produktionsanlægget
udbygget. Ti år senere blev der opført yderligere et
anlæg til fremstilling af superfosfat.2911870'erne steg
landbrugets behov for kunstgødning. Derfor opstod
der en række andre virksomheder, som fremstillede
superfosfat rundt om i landet. Alene i Københavns
området etableredes yderligere fire fabrikker til
fremstilling af kunstgødning. Håndteringen af kunst
gødningen var samtidig meget lettere og mere bruger
venligt end latrinen, der spredte en voldsom stank i de
områder, hvor den blev deponeret eller anvendt.30
Problemerne med at få afsat latrinen som gødning
steg i takt med denne udvikling. Dermed forsvandt et
af de afgørende argumenter for ikke at tillade tilslut-