121 / 217
Indvandring til København 18 5 0 -ig i4
fødte generelt kunne notere. Derimod var håndværk og industri helt
dominerende blandt de russiske jøder. Næsten 90 pct. af mændene og
80 pct. af kvinderne var knyttet til disse erhverv.
Den dominerende stilling, som håndværk og industri indtog som
arbejdsfelt for de russiske jøder, var endnu større, end tilfældet var for
svenskerne i 1985 og 190 1. Ejendommeligt nok havde de russisk-jødi-
ske indvandrere ligesom svenskerne en særlig forkærlighed for skræd
deri og skomageri. Af de selvstændige mandlige erhvervsdrivende i
19 16 var en trediedel skræddermestre og en trediedel skomagermestre,
og blandt medhjælperne var det samme tilfældet for henholdsvis 57
og 13 pct. Derimod var —i modsætning til de svenske indvandrere -
kun få beskæftiget som bygningsarbejdere, metalarbejdere eller ar-
bejdsmænd. Denne de jødiske indvandreres forkærlighed for beklæd
ningsindustrien kommenterer Cordt Trap på følgende vis: »Det er en
erfaring, som man også har gjort i andre lande, at de indvandrede
jødiske arbejdere med forkærlighed vælger de industrier, der af deres
udøvere kræver fingerfærdighed og smag, medens de holder sig borte
fra sådanne beskæftigelser, der nødvendiggør hårdt legemligt ar
bejde«.31
Der kan være grund til yderligere at hæfte sig ved et karakteristisk
træk vedrørende de kvindelige russiske jøders erhvervsvalg. Som nævnt
var ca. 80 pct. af dem knyttet til håndværk og industri - navnlig som
syersker - en branche, som også spillede en betydelig rolle for de sven
ske kvinder. Men i modsætning til disse var så at sige ingen af de jødi
ske kvinder beskæftiget som tjenestepiger. A f de i 19 16 registrerede
153 kvindelige forsørgere angaves kun to at være tyende.
De russiske ghettojøder kom til landet som ludfattige proletarer,
men delte i følge Cordt Trap »den jødiske races enestående evne til at
arbejde sig frem«, omend denne fremdrift solidt blev støttet af det
gamle jødiske samfund, der på mange måder var dem til hjælp og
støtte.32 Rigtigheden af Traps iagttagelse bekræftes af følgende over
sigt, der anfører disse mandlige indvandreres fordeling mellem selv
stændige og lønarbejdere mellem 1906 og 1916 .
Det fremgår klart, at de russiske jøder i løbet af disse kun ti år i på
faldende grad ændrede deres sociale position. Antallet af selvstændige
erhvervsdrivende inden for håndværk og industri blev næsten firedob
let, samtidig med at lønarbejdernes andel inden for dette erhverv faldt