Previous Page  126 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 217 Next Page
Page Background

En ung norsk dames oplevelser

i København i forrige århundrede

Christiane Winges dagbogsoptegnelser

Ved Chr. Gandil

Ved besøg hos en fjern slægtning, lektor Axel Winge Simonsen i Fre-

deriksstad i Norge, blev jeg gjort bekendt med de dagbøger, som hans

grandtante Julie Christiane Winge har ført under sine besøg hos slægt­

ninge i København i forrige århundrede.

Disse dagbogsoptegnelser fangede straks min interesse, dels fordi de

var særdeles velskrevne, dels fordi de gav et levende førstehåndsind­

tryk af personer, begivenheder og livsforhold i datidens København,

og endelig fordi de på en charmerende måde gav udtryk for den unge

norske piges varme følelser for København og livet i København.

Christiane Winge havde allerede i 1832 som 10-årig sammen med

sin moder aflagt besøg i København og fortæller ind imellem lidt om

dette besøg. løvrigt fandt hendes ophold sted fra 6. september 1839 til

10. juli 1840 og fra 1. juni til 6. oktober 1846 og endelig i 1872.

I det følgende er dog kun meddelt optegnelserne i 1839-40 og 1846.

Enkelte uinteressante bemærkninger er udeladte og enkelte passager

er kort refereret i en parentes. Teksten er af mig forsynet med noter,

hvor det med henblik på de omtalte personer og begivenheder er anset

for påkrævet.

Ved læsningen må det erindres, at frk. Winge ved sit første Køben­

havnsbesøg i 1839 kun var 17 år og ved sit andet 24 år.

Christiane Winge begyndte at skrive dagbog ved sin konfirmation

september 1838 i en alder af 16 år, og de sidste dagbogsoptegnelser er

fra 1896, et par år før hendes død i 1898. I visse perioder af sit liv

svigtede hun sin dagbog, således i tidsrummet 1849 til 1872. Dog har

hun i nogle tilfælde, hvor hun genoptog sin dagbogsskrivning, kastet

et tilbageskuende blik på den forløbne tids vigtigste begivenheder i

hendes tilværelse.

Hendes dagbog fremtræder ikke som et diarium, hvor hver dags

124