131 / 217
En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede
1 8 3 9 - 4 0
[Lørdag] 3 1. August 1833.
Pludselig i Mandags Aftes d. 26. August
blev det bestemt, at jeg skulde reise til Kjøbenhavn og blive der Vin
teren over. Bolette1 der gjorde Touren derned i Sommer med sine For
ældre er bleven der tilbage og er i Huset hos Onkel Peter på Holmen.2
Nu har Moder skrevet et Brev til Schneiders3 for at anmode dem om
at tage imod mig, og det er dette Brev, som skal afgjøre min Skjebne
d.v. s. om jeg kommer til at reise eller ikke, men dette Svar kan vi ikke
vente at faa førend paa Søndag. Jeg glæder mig vistnok til denne
Tour, men naar jeg saa tænker paa, at Moder en heel Vinter skal være
adskilt fra 3 Børn4 saa nægter jeg ikke, at det jo formindsker min
Glæde. Moder tænker aldrig paa sig selv, naar vi blot har det godt,
saa har hun det ogsaa godt, siger hun, rigtignok har hun fortalt mig
ofte at Grethe Andresen af og til skal komme paa Besøg hos hende,
hun bor jo hos sin Søster i Drammen, det kommer nu an paa, om hun
kan komme saa ofte, som jeg gjerne ønskede, og være mindst 14 Dage
af Gangen. Ligeledes har jeg bedet alle Venner og Bekjendte at besøge
hende ret ofte. Jeg burde have optegnet dette samme Dag eller ialfald
Dagen efter, men jeg har ikke kunnet afsee et Øjeblik, da man jo altid
har noget at bestille til en saadan Reise. Jeg faar Følge med Fru
Munch med Døttre5 som skal tilbringe Vinteren i Kjøbenhavn. Det
bliver vel slemt for Nina at være saa længe fra sin Hjertenskjær. Der
er ellers nok lange Udsigter med deres Forlovelse, han ejer Intet er
Amanuensis ved Chemiske Laboratorium under Protection af Brode
ren. Der er dem der ikke troer paa noget Bryllup der.
Kjøbenhavn [Tirsdag] den 10. September 1833.
Det er nu fire Dage
siden jeg kom hertil, og endnu har jeg ikke kunnet afsee et Øjeblik for
at optegne den venlige Modtagelse, der blev mig tildeel, en Modtagelse
jeg aldrig har faaet nogetsteds, og som jeg saaledes heller aldrig kom
mer til at glemme.
Tante Louise0og Bolette kom strax ombord for at modtage mig, og
da jeg havde faaet mit Tøj efterseet, kjørte jeg med dem hen til Hol
men, der stod det noksom bekjendte kjøbenhavnske Kaffebord og ven
tede paa os, uagtet jeg ikke skulde bo der. Efter at have fornyet Be-
kjendtskabet med Holmens Beboere, spiist og drukket godt samt smagt
9
1 2 9