137 / 217
oppe ved Hovedet stod den kongelige Krone. Kisten stod igjen paa en
Katafalk, ligeledes rigt forsiret med Guldarbeide. Det øvrige var som
første Gang. Drabanter eller Æresvagter, som jeg troer var Elephant-
riddere, Værelsernes Udstyr, som var sort baade foroven og forneden.
Naar man første Gang i sit Liv seer saadant, glemmer man det ikke
og troer ogsaa at kunne sige, at jeg altid skal bevare, hvad jeg nys op
levede, i min Erindring til de sildigste Tider, jeg er Onkel Peter meget
taknemmelig herfor.
Saa kom da Bisættelsen, som var Slutningsakten paa denne store
Begivenhed.
Frøknerne van Hemmert,3' Onkel Schneiders Cousiner boede netop
i det Strøg Toget skulde passere, vi blev indbudne til at see det fra
deres Vindver. Aftenen var mørk, i Gaden stod Militairet opstillet
imellem Fakler. Jeg var meget spendt ogsaa paa dette Syn, endelig
kom Toget, en Mængde Vogne, Kongens egen Vogn med fire Heste
foran, Enke-Dronningens do, den nye Konges og Dronnings do samt
en heel Deel Andre do, endelig kom den kongelige Ligvogn omringet
af Fakler. Militairet presenterede Gevær for den; af og til maatte der
standses, Toget var saa umaadeligt langt. Saaledes skulde det gaa hele
Natten igjennem til Roeskilde, hvor Bisættelsen skulde foregaa næste
Dag’ og hermed slutter mine Oplevelser i Anledning af Kong Frederik
den 6te.
[Mandag] den
23.
December.
Igaar lille Juleaften var vi allesammen
paa Tante Mathilde nær hos Frøknerne van Hemmert. Det er to me
get gamle Damer, den ene Justine er svag, men den yngre Agathe er
kraftig nok, man siger nok de ere noget gjerrige, ikke destomindre
havde de arrangeret Juletræ, hvorpaa der hang en lillebitte Present til
hver, som dog ikke kunde erholdes - før man havde tilbørligen taget
Træet med dets Herligheder i Øjesyn. Vi sad ved et langt Aftensbord,
men blev kun serveret én Gang, anden Gang blev hver Een spurgt af
Frøken Agathe, om man ønskede meer, hvortil alle naturligvis svarede
Nei Tak.
Det er ikke alene udenfor Huset at Livet er stille i Anledning af
Kongens Død, da alle Fornøjelser ere indstillede, men i selve Huset er
her ogsaa trist, da Tante Mathilde igjen har været syg, ja endogsaa saa
syg, at man ikke troede, hun skulde gaa det igjennem. Dr. O. Bang
En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede
*35