![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0141.jpg)
[1
irsdag] den i g. Februar 1840.
De offentlige Fornøjelser ere nu igjen
i fuld Gang saaledes var jeg igaar i Borups Selskab, og jeg gjorde vel
for 8 Dage siden et Bekjendtskab, som er værd at optegne nemlig med
den
store Thorvaldsen.
Han sad ikke langt fra mig, saa kommer jeg
til at sige til Tante Augusta, ved hvis Side jeg sad: »Hvor lykkelig den,
som kunde faa tale med Thorvaldsen«, » Ja det kan Du saamæn godt
komme til« svarer hun, faaer fat i Onkel Fritz, som kjender ham me
get godt, og inden jeg vidste et Ord deraf var Presentationen fore-
gaaet. Jeg fik dog ikke
talt
stort med ham, da jeg blev saa befippet i
det Samme, saa jeg ikke vidste, hvad jeg skulde sige til ham. Fader
havde sagt til mig førend jeg reiste, om jeg gjennem Onkel Fritz
kunde skaffe ham en Tegning af Thorvaldsen. Dette Emne kom paa
Bane, men jeg var saa benauet, at jeg lod mig glide ned paa den le
dige Plads ved mig, hvorpaa Onkel Fritz lod mig reise mig igjen, det
var ikke passende at sidde ligeover for en saa stor Mand.
Igaar var vi igjen der, og jeg saa atter Thorvaldsen, som ogsaa
havde indfundet sig, men da talte jeg ikke med ham.
Cecilie Steenberg var med os igaar i Borups Selskab, jeg var ovre
paa Holmen igaar Formiddag med Biletter til hende saavel som til
Louise og Bolette.
[Går sammen med Cecilie til Conditor Kromejer i Vimmelskaftet
og bliver forfulgt af en løjtnant, som Cecilie mener hun har truffet hos
kommandør Krieger.j
[Onsdag] den 26. Februar.
Jeg var den Dag paa Holmen fra Morge
nen af. Da vi havde drukket Formiddagskaffen spadserede Bolette,
Louise, Cecilie og Augusta Heltzen ogsaa en norsk Dame, som er i
Huset hos Onkel Peter, og jeg ud i Grønningen i det yndigste Vejr og
derpaa tilbage igjen til Holmen.
Nogle dage senere.
Fru Steenberg52 er kommet til Byen, hun har invi
teret mig til Helsingør; om otte Dage sidder Cecilie i Helsingør. A f
skeden med hende bliver lidt svær.
Jeg troer nu med Vished, der er noget igjære med Louise og Ludvig
Jung, men som de ikke tør declarere af Frygt for Onkel Peter, som er
vred paa Alt, som hedder Jung.53 Christoffer Jung54 gaaer her rigtig
nok som Informator, ellers fik ikke han Lov heller at sætte sine Been
En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede
r39