144 / 217
Chr.
Gand.ilØstergade, som jeg fandt maatte klæde ham, og det varede ikke længe
inden Hatten sad paa Rudolphs Hovede. Ugen fløj hurtigt afsted og
han er nu hjemme til Moders store Glæde.
Da Peter ankommer herned i et Lægemøde01 har jeg faaet Lov at
blive saalænge for at følges hjem med ham.
Jeg har været ude i Frederiksborg og set Kroningen,02 et deiligt Syn,
som jeg aldrig skal glemme. Det var med Nød og Neppe Tante Recke
kunde give mig Husly, thi foruden den befalede Indkvartering var der
foruden mig en heel Deel Gjæster. Men hvad har man ikke gjort for
mig hernede, ikke alene fandt jeg Husly, men hvad meer var, jeg fik
ogsaa Billet til Kirken, som der var saadan en Rift om. Uagtet Kro
ningen ikke skulde være før Kl. 12 begav jeg mig strax efter Frokost
om Morgenen til Kirken, hvor jeg staaende den hele Tid paa Galleriet
oppebiede ikke alene Majestæternes Ankomst, men hele Kronings
akten, et deiligt og aldeles uforglemmeligt Syn. Lidt før Akten var
forbi begav jeg mig udenfor paa en ydre Gang, hvor jeg havde Anled
ning til at iagttage Kongeparret i sine Kroningsdragter, da de passe
rede et Gallerie, der gaar tværs over Gaarden og adskiller den ydre og
indre Slotsgaard. Jeg fik altsaa saa meget med, som det var muligt.
Aftenen i Forvejen havde jeg desuden været med til at strø Blom
ster paa Vejen for den kongelige Vogn og havde saaledes Anledning
til at see dette smukke Par paa ganske nært Hold.
Saa har jeg da ogsaa været i Helsingøer og besøgt Cecilie fra Man
dag Aften til Onsdag Morgen. Jeg var paa Kronborg Fæstning og
flere andre Steder. Dette var den 30. Juni 1840, en glædelig Ihukom
melse. Jeg haaber Cecilie kommer ombord til mig, naar jeg nu paa
Fredag reiser hjem, for at tage en sidste Afsked.
Det er paa Tiden jeg omtaler en Tour, som jeg gjorde med Peter,
som ogsaa boer paa Holmen. Vi kjørte ud til Eremitagen og flere Ste
der i Dyrehaven og kom over Hirscholm tilbage i øsende Regn.
Jeg har ogsaa været paa Holtegaard, som Moder har fortalt mig saa
meget om, men som nu er i en meget miserabel Forfatning, og ganske
anderledes var det nok da hendes Fader, den gamle Mægler Gandil(i:!
ejede det og hver Søndag kjørte derud med alle sine Børn paa en Hol
stenskvogn med fire Heste og en sort Tjener.04 Nu tilhører det Fami
lien Jung. Jeg tog derud med Louise og spiste Middag hos den gamle
Frue05 og traf kun hende og hendes Datter Anette,00 der viste om
142