![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0146.jpg)
Chr. Gandil
1 846
[Tirsdag] Kjøbenhavn den 2. Jun i 1846.
Vi have nu tilbragt en heel
Dag i Kjøbenhavn. Ankomsten hertil var igaar Morges Kl. 6. Med
Reisen maatte vi i det Hele taget være fornøjet, uagtet det den første
Nat var temmelig uroligt og vi af Mangel paa Køje maatte ligge den
hele Nat oppe paa Dækket i den kolde fugtige Natteluft.
Chefen hed Fleischer, Styrmanden Leest. De vare imidlertid meget
inquite for os over det Natteleje, de gik bestandig og stoppede Tæpper
og Klæderne fast paa os for at Vinden ikke skulde løsne dem. Onkel
Peter med sine Sønner kom strax ombord igaar Morges for at hente
os i sin Slup, der bragte os lige op til Gammelholm. Onkel Schneider
kom ogsaa, og blev ombord for at tage sig af Malvina,09 der efter at
have staaet og ventet længe omsider blev afhentet af en Tjener. Mod
tagelsen her paa Holmen var meget hjertelig og Tanterne Augusta og
Louise indfandt sig ogsaa. Id a 70 er blevet en nydelig Pige, hun har
noget fint og interessant i Væsen, der strax indtog mig. Christian, der
nu er Lieutnant,71 er ogsaa bleven et nydeligt Menneske. Tante Au
gusta er bleven uigjenkendelig svær. Lykken har gjort hende lidt vel
meget talende undertiden, forresten lige elskværdig, men aldeles kone
agtig baade i Væsen og Manerer. Elisabeth er bleven accurat, som jeg
havde tænkt mig, hun har for mig ikke det interessante ved sig som
Ida, forresten er alt ved det gamle, og det forekommer mig undertiden,
som det Mellemrum af 6 Aar, der er fra jeg sidst var hernede, ikke er
meer end et Aar i det høieste. Endnu har vi ikke været videre ude,
igaar Aftes var Familien her og i Aften ere vi hos Schneiders.
[Onsdag] den g. Jun i 1846.
Igaar Eftermiddags gik Onkel Schneider,
Ida, Moder og jeg ud for at se Tivoli ved Dagens Lys.
Der findes alt for at opmuntre Sindet.
V i bivaanede første Afdeling af Lumbyes Concert7“ og besaa des
uden Menageriet og alle Smaabutikkerne etc. og endte alle med en
Portion lis hos en Conditor.
Et af de første Mennesker vi traf paa, eller rettere sagt som jeg be
mærkede paa Afstand, var Lieutenant Børresen, Courtiseuren, som
jeg ved mit sidste Ophold her i Kjøbenhavn gjorde Balbekjendtskab
med. Derfra gik vi hjem med Onkel Schneider, hvor en Deel af den
144