152 / 217
Chr.
Gand.ilholm, hvor vi saae Corvetten »Valkyrien« løbe af Stabelen,90 vi besaae
desuden Arsenalet og Dokken. Skade at Moder ikke var med, hun
maatte i sit russiske Dampbad, som hun tager hveranden Dag.
[Fredag] den 12. Juni.
Senere paa Formiddagen igaar kom Malvina
for at tage Afskeed hun reiste igaar herfra til Kiel, hvor jeg haaber,
hun er i god Behold nu. Igaar Aftes var jeg med Moder og Tante
Louise i Theatret og saae Scener af Paér’s Agnese og Rung »Stormen
paa Kiøbenhavn«, derpaa Syngestykket Ludovic.97 Titelrollen udførtes
af Hansen,98 som gav den ret godt især i første Act.
[Lørdag] den 13 . Juni.
Igaar Eftermiddag kjørte Onkel Peter, Tante
Christiane, Ida og jeg ud til Østerport og spadserede derfra til Nachte-
galls." Uagtet jeg nok saae hans nye Kone, da jeg var her sidst, saa
troer jeg dog ikke jeg har været i hans Huus siden han blev gift. Han
er en gammel Nathue og man mærker paa Alt, at han har indgaaet
dette Giftermaal af egen Interesse. Therese Haderup100 med sine
smaae Børn er der i denne Tid. De vare alle paa ham nær ifærd med
at arrangere sig til Kjøretour, som vi naturligviis ikke søgte at opholde
dem i. Anna Horn,101 som just var kommet, trak os herfra ind i hendes
lille Lysthuus ved Siden af, som hun har lejet, og som hun gaaer ud til
hver Eftermiddag.
Vi gik ad Grønningen tilbage, men da vi kom til Academigaarden102
tog Onkel en Vogn, da Moders Been var saa daarlige, og vi vare me
get vel fornøjede ved igjen at befinde os paa Holmen.
[Mandag] den 13 . Juni.
Jeg elsker Kiøbenhavn, ja meer end jeg vo
ver at tilstaa og er undertiden næsten ifærd med at ønske, at jeg kunne
etablere mig her for bestandig.
Da jeg i Løverdags Formiddag var gaaet op paa mit Værelse for at
kikke lidt her i min Dagbog ringede Onkel paa Klokken efter mig. Jeg
gik ned, det skulle betyde, at Frederikke Cold var nede i Havestuen.
Jeg ilede saa hastigt, som muelig derned, da hun er min store Ynd
ling, og sad snart i den luneste Passiar. Kort derpaa kom Tante Louise,
Tante Mariane og til vor store Overraskelse Tante Recke. Det lille
Værelse blev snart fyldt, og uagtet jeg befandt mig i Morgendragt,
kunne jeg dog ikke løsrive mig fra dette behagelige Selskab. Tante
1 5 0