156 / 217
Chr. Gandil
sjeldne i hendes Familie, og at hendes Moder endogsaa har været i
Schleswig formedelst denne Sygdom. Hun er Søsterdatter af Schmidt-
Phiseldeck, som man siger ogsaa skal have været saadan.
Igaar Eftermiddag var Moder og jeg med Christian henne paa
Christiansborg Slot for at besee det. Man er ifærd med Arrangemen
tet til vor Konges Ankomst hertil, som skal være bestemt til den 13.
Juli.
Uagtet selve Slottet er langt pragtfuldere indrettet end Rosenborg,
saa ejer det dog ikke de Skatte i sig som dette. Rosenborg interesserer
mig ogsaa meer formedelst den rene gamle Smag, hvori det er bygget.
Dette i Forening med det virkelig ærværdige som dette Slot har ved
sig, gjør, at det for mig har noget langt meer interessant og tiltræk
kende ved sig end Christiansborg med alle sine Silkefløjeler og Silke
damaskes Tapeter. Man bliver her uvilkaarligt slaaet af Tanken om
det Forgjængelige og Forfængelige, medens Rosenborg hæver sig som
et stolt Minde om henrundne Aarhundreder.
[Torsdag] d.
25.
Juni.
Igaar St. Hans Dag var Ida og jeg igjen paa en
Kjøretour med Etatsraad Hecquet, denne Gang fra Kl. 10 om For
middagen til Kl. 1 1 om Aftenen. Vejret var rædsomt, da vi kjørte ud,
og da vi kom til Ermelundshuset maatte vi drikke vor Caffe inde, i
Stedet for vi ellers skulde have drukket ude i fri Luft. Det øste ordent
lig i Spande ned fra Himmelen og store Søer dannede sig i vore Kaa-
ber, medens vi sad i Vognen, uagtet Etatsraaden og jeg sad under
Caleschen og Ida, Agnes Torp 110 og Lotte Valentin beskyttede sig saa
godt de kunne under en stor Paraply mod Elementernes Rasen, men
det nyttede dem ikke stort. Paa engang tog Vinden fat i dem og vræn
gede dette Uhyre af en Paraply til stor Latter for os allesammen, da
Ingen af os havde Kræfter til at rette den. Tilsidst maatte Kudsken
standse Hestene og paatage sig denne Affaire.
Da vi nu i god Ro og Mag havde drukket Caffe lod Etatsraaden
Kudsken sætte Ruffet paa Vognen, saa det blev til Kareth og vi kjørte
videre gjennem Dyrehaven til Bellevue. Men fra det Øjeblik af vi
skulle sætte os i Vognen var Uvejret ophørt, og om der end ingen Sol
var, var det dog saa stille og Luften var saa varm, at vi meget fortrød
det Fængsel vi nu befandt os i. Imidlertid trøstede vi os ogsaa her, thi
vi begyndte at synge af fuld Hals og improviserede Taler og Vers, alt
! 5 4