HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Reckes ligesaa pludselige Afrejse som Komme har sat os alle i den

største Forundring. Man paastaar, at hun blev fornærmet på Schnei

ders, der ikke havde Plads til hende, da Mariane er Gjæst. Dette er saa

meget meer besynderligt, som Elisabeth tiggede og bad hende om at

blive sin Bestemmelse troe, først at reise imorgen, men hendes Heftig

hed var vel nu som saa ofte løbet af med hende, og hun reiste da

samme Eftermiddag.

Frederikke Cold kom i Løverdags for at invitere os paa Comedie,

men vi vare allerede engagerede mange Dage i Forvejen med Hec-

quets til en Tour i det Grønne, som jo nok kan opveje den bedste Co

medie, især naar den bliver favoriseret af saa godt Vejr, som vi nu

havde.

Frederik Hecquet er bleven gift igjen med en tysk Dame, en Frøken

Torp. Hendes første Barn blev døbt i Løverdags,103 og i Anledning af

Dagens Høitidelighed skulde der om Eftermiddagen kjøres ud.

Der var ingen Fremmede, kun Huset her og os to. Vi spiiste altsaa

her paa Holmen temmelig tidlig, hvorpaa vi bleve afhentede kl. 3

med Vogn, kjørte op til Hecquets og arrangerede os for samlede at

kjøre derfra kl. 3 ^ . Vi vare tre Wienervogne. Den gamle Etatsraad

var min Cavaleer.104 Ida og Lotte Valentin10'’ paa Forsædet. Vi kjørte

saaledes ud af Nørreport over Farimagsvejen til Strandvejen igjennem

Ordrup til Fortunen, hvor vi drak Caffe paa en Plet, hvor vi havde

den yndigste Udsigt over Bernstorff, hvor Kongen i denne Sommer

ligger og i Baggrunden Kiøbenhavn med Sundet samt den svenske

blaaligfarvede Kyst.

Kun Skade at Moder netop denne Dag var saa daarlig i sit Ben, at

hun næsten ikke kunne gaae et Skridt. Derfra kjørte vi gjennem en

Deel af Dyrehaven til det gamle Klampenborg, hvor vi drak Thee og

spiiste til Aften, her gik vi ogsaa dygtig om.

Sundet laae saa stille igjen for mig ligesaa smukt som første Gang,

og Vinden bevægede ikke et Blad.

Da det var en Løverdag var der ikke saa mange Mennesker og der

for meer ugenert.

Igaar Formiddag [søndag d. 14. juni] vare vi paa en Dejeuner hos

Anna Horn100 med Falberne.107 Den midterste, Fru Trepka, om hvem

de skammeligste Rygter med Prindsen har gaaet, er unægtelig den

smukkeste. Clara den ældste, nu Fru Rothe, har tabt sig og den yngste

En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede