150 / 217
Chr. Gandil
yndig Aften, Vinden havde aldeles lagt sig, ikke et Blad bevægede sig.
Vandet laae saa drømmende for os og et let Taageslør hvilede over
det, medens tre fuldproppede Dampskibe afvexlende kom og gik. Der
var et Menneskemylder, som var ganske merkværdigt, især naar man
tænker sig, at alle andre lignende Etablissementer igaar var ligesaa
meget besøgte. Da vi skulle kjøre hjem, følte vi nogle Draaber, vi blcve
da lidt ængstelige for at blive gjennemblødte paa den lange Vej og til
hyldede vore nye Hatte og Parasoller paa bedste Maade med Lomme
tørklæder, men der blev ikke noget videre af Regnen, og det var en
yndig Hjemkørsel ad den nyelig iforvejen vandede Strandvej. Der var
hele Rækker af Vogne, der jo ikke kunne existere, dersom Støvet ikke
havde været dæmpet med de fortræffelige Vandindretninger, som man
her bruger saa meget.90Mine Øjne og Tanker var fæstede paa det yn
dige Sund, der saa stille og roeligt laa for os, paa den ene Side og paa
den anden Side de smukke Landsteder, hvis Beboere i Almindelighed
sad ved Aftenmaaltidet, stærkt oplyste af Lamper og Vindverne til
Vejen aabne.
»Lykkens Yndling«91 kom atter ofte i mine Tanker og bidrog ikke
lidet til at gjøre den Stemning jeg var i skjøn.
Elisabeth og jeg sad paa samme Sæde og lige saa talende og muntre,
som vi havde været paa Udkjørselen, ligesaa stille og tause, men derfor
ikke mindre tilfredse vare vi paa Hjemtouren, jeg troer vist vi begge
vare grebne af een og samme Følelse. Det var virkelig en poetisk skjøn
Aften. Da jeg havde klædt mig af igaar Aftes gik jeg ind til Ida, hun
var allerede i Seng, jeg maatte jo fortælle hende om hendes »Chimse«,
som jeg havde seet, jeg kunne ikke gaa i Seng, førend jeg havde givet
hende den Nyhed at sove paa.
i
[Tirsdag] den g. Juni.
Igaar blev Ida og jeg enige om, at gaae ud
sammen, vi expederede nogle Visiter og Boutiquer og kom saaledes
ogsaa paa Østergade. Hvem skulle vi møde Andre end Lieut. Børre-
sen, han gjorde en Stands som en pludselig Gjenkjenden, vi var just
udenfor en Destilateur, hvor vi skulle ind og kjøbe noget, og ved at
vende mit Ansigt mod Gaden saae jeg ham kikkende ind af Vindvet
efter os.
Da vi kom ud paa Gaden meddelte jeg det til Ida, og idetsamme saa
vi ham vimse forbi os nedover Høibroplads, vi maatte nu gjøre en
1 4 8