140 / 217
C hr. Gandil
- Sommeren 1832. Vi var dengang ogsaa paa Fredriksborg og spad
serede engang langs med Søen med Ditlev, som var i let Sommerdragt,
pludselig lader han sig falde ud i Søen til vor store Forskrækkelse, men
vi opdagede snart, at det var gjort med Villie, og vi gik videre. Han
gik dryppende vaad hjem. Den Sommer boede vi hos Schneiders. Han
havde dengang endnu ikke faaet sin Arv, men pr. Spekulation kjøbt
en Gaard i Laxegade, som han dog skilte sig fra nogle Aar efter. Her i
Laxegade stod just en Etage ledig, hvoraf vi benyttede nogle Værelser.
Da jeg led af Kirtelsygdom blev jeg tilraadet at drikke Agernkaffe,40
som jeg da blev serveret med om Formiddagen paa samme Tid, som
de Andre drak sin ordentlige Kaffe. Elisabeth og jeg havde vor Plads
ved Vindvet i den skraa Spisestue til Gaarden, da Vindvet var aabent
paa Grund af den hede Sommer, foretrak jeg at lade min Agernkaffe
gaa ud af det aabne Vindve. Det varede ikke længe inden mit Filou-
rerie blev opdaget, thi hele Muren, som nylig var blevet hvidtet var
end yderlig blevet prydet med brune Striber af min Agemkaffe. Senere
maatte jeg drikke den under Kontrol.
Gustav Schneider47 var dengang Aspirant til at blive Søcadet og
boede paa Østerbro hos Capt. Petersen48 som var norsk af Fødsel, for
at nyde privat Undervisning; han havde nok ikke været rigtig flittig
paa Skolen, men han blev alligevel ikke Cadet og er Landmand, jeg
har ikke set ham siden og faaer vist ikke ham at se denne Gang.
Onkel Peter var dengang ikke Commandeur og Equipagemester og
boede ikke paa Holmen, han kaldtes Capitain og boede i Nyboder.49
Jeg erindrer vi var derude en Aften samlede med Familien; til Aften
lavede vi varm Punsch til Smørrebrød. V i Børn sad i et andet Værelse
og tog os selv tilrette, formodentlig har jeg faaet lidt meer af den
stærke Drik end jeg egentlig taalte, thi da vi gik hjem om Aftenen
gjennem Store Kongensgade støttet af Onkel Louis50 og en anden, gik
jeg hele Tiden og gjorde ham min Kjærlighedserklæring, naturligviis
gjorde jeg galt værre for at være morsom, et 10-aars gammelt Barn
kan finde paa meget. Næste Dag fik jeg dygtig Skjænd af Moder.
Tante Louise, som havde været i Huset hos mine Forældre siden
deres Bryllup, og som vi Børn ofte var træt af, blev ikke tilbage i Kjø-
benhavn, men fulgte hjem med til Norge, hvor hun endnu var i mange
Aar, jeg tror i det hele taget en Snees Aar. Efter denne lille Digression
vender jeg tilbage til Nutiden.
1 3 8