138 / 217
!
er bleven tilkaldt, det er først i de sidste Dage, hun er begyndt at
komme sig lidt i nogle Henseender, i andre derimod er Forskjellen
høist ubetydelig ja neppe synlig. Hun er sig selv ikke altid bevidst.
[Tirsdag] den 14. Januar 1840.
Jeg har endnu ikke optegnet noget i
min Dagbog siden det nye Aar indtraadte. Gud ske Lov, dette forløbne
Aar har for mig og mine været godt. Gid jeg maa opleve Enden af
dette Aar med ligesaamegen Tilfredshed som ved det nys forløbne. Jeg
har endnu ikke gjort Regnskab for min Færden i Julen, naar jeg und
tager lille Juleaften hos Frøknerne v. Hemmert, som i Paranthes sagt
arvede paa samme Tid som Onkel Schneider den rige Onkel i Hol
land39 og saaledes ere meget velstaaende. Derefter kom den store eller
egentlige Juleaften, den blev tilbragt hos os som enhver anden Aften.
Dette var for mig temmelig trist, jeg som var vant til Juletræ og alt
andet, som forherlige denne skjønne Aften, mine Tanker droges mod
Hjemmet, men jeg holdt Ørene stive.
iste Juledag var jeg til Aftensang i den ligeoverforliggende Holmens
Kirke med Onkel Schneider og hørte Dr. Balthasar Miinter,40min Fa
ders gamle Skolekammerat. Han er den bedste Predikant, jeg har hørt,
det var baade alvorligt og kraftigt.
Om Aftenen gav og fik vi vore Julepresenter, ved at spille Lotteri
om dem, som jeg fandt var en mindre heldig Maade, ialfald for
Voxne.
2. Juledag var Elisabeth og jeg hos Onkel Fritz, hvor der ikke var
andre end os To.
3. Juledag vare vi paa Holmen, hvor der var Juletræ og en lille
Present til hver. Nytaarsaften Formiddag var jeg til Chocolade hos
Munchs. Da vi skulde gaa proponerede jeg at spadsere en Tour, som
blev antaget af Fru Schmidt-Ph., som ogsaa var der samt af Fru
Munch, Emma41 og Nina. V i gik en lang Tour om Volden og da vi
skiltes fra Munchs paa Østergade fulgte jeg Fru Schmidt-Ph. hjem,
hun bad mig snart at besøge sig, da jeg Søndag Formiddag gik med
Emma Munch for at gratulere hende til hendes Fødselsdag var hun
ikke hjemme.
Nytaarsdag var jeg i Christiansborg Slotskirke og hørte Pauli,42 men
jeg synes langt fra saa godt om ham som Munter, han forekom mig
altfor blød og havde et vel blomstrende Sprog.
Chr.
Gand.il136