134 / 217
Chr. Gandil
og flink Maler, han har malet Moders og Faders Portraiter. Jeg blev
saa glad ved at see ham, som jeg troede han forholdt sig rolig i Chri
stiania. Det er en ubeskrivelig glad Følelse, som opvækkes i Een, naar
man pludselig ser en god Bekjendt hjemmefra. Jeg løber hen til et an
det Vindve, som staaer aabent, for om muligt at faa tale med ham,
hvilket ogsaa lykkedes, thi da han kom til at vende Ansigtet mod det
Vindve, hvor jeg stod, begyndte jeg strax at hilse paa ham, og vi talte
lidt sammen, han var i Følge med sin Søstersøn Christiansen,20 der
ligesom Onkelen ofte kom hjem til os samt en Portraitmaler Berg,21
med disse to sidste talte jeg slet ikke, men ene og alene med den
gamle
Gørbitz.
[Hun bliver derefter mødt med stramme miner af sine to tanter Au
gusta og Mathilde der bebrejdende siger: »Saadan noget bruger man
ikke hertillands og det er høist upassende«, men senere bliver der for
soning og kys.]
For at jeg ikke skal forsømme min Musik har Onkel Schneider an
skaffet sig et Piano, men jeg haaber dog, at han alligevel ville have
gjort det. Jeg har talt med Onkel Fritz, som den mest musikalske i
Familien, om at faa en Musiklærer, han tilraadede mig den unge Kuh-
lau,22 men jeg havde saadan Lyst til at faa Lliders,23 som var blevet
mig anbefalet af Jacobine Gjertz,24 han gik ikke gjerne ind herpaa,
men lovede at gaa til ham og bestille Time hos ham.
Onkel Fritz er en sød Mand, han ligner Moder, jeg er undertiden
hos ham og spiller Beethovens Sonater, han spiller Violin. Tante Line 25
tiltaler mig mindre, og saa er hun bestandig syg, hun hoster saa stygt.
[Tirsdag] den i j . Oktober.
Aarsagen til at jeg iaften har taget min
Dagbog frem for at skrive i den, er at jeg ingen Lyst har til at strikke.
Tante Mathilde er syg og ligger tilsengs inde i Soveværelset, i Spise
stuen, som er ved Siden af, sidder Tanterne Augusta og Mariane samt
Frøken Schneider20 med deres Arbeide, Elisabeth27 og Onkel Schnei
der gaa frem og tilbage. Vi var igaar allesammen til Middag hos Frø
ken Schneider henne i Laxegade, hvor vi ofte er, hun har det saa hyg
geligt hos sig, medens vi har det allerbedst om Eftermiddagen faar
Tante Mathilde et Krampeanfald bliver aldeles fra sig selv og bliver
bragt tilsengs. I Eftermiddag er hun flyttet hjem og Dr. Miillertz2S til-
seer hende.
132