164 / 217
Chr. Gandil
Brev med sig fra Christiania. Kl. 1 1 skiltes Selskabet ad, for at mødes
neste Morgen [onsdag d. 8. juli]. Kl. 1 1 igjen til Skovtouren. Denne
Dag var Tante Marianes Geburtsdag, der vankede nogle Presenter om
Morgenen. V i vare to Vogne, den første var opfyldt af de 5 Søstre,
den anden Vogn, som var Recks, bar foruden Doctoren, Louise Recke,
mig og Reinhardt (Adjunkt paa Skolen i Frederiksborg)149 og Eliza.
Touren gik først til Nøddeboekroe, hvor vi drak Formiddagskaffe, der
efter spadserede vi ned i det yndige Nøddeboeholt, som ligger ved
Esromsøe. Da vi kom op i Kroen igjen ville de Andre, som ikke havde
spadseret saa langt som dem i vor Vogn havde gjort, kjøre videre da
Klokken allerede var bleven mange, men vi vare endnu saa varme, at vi
foretrak at vente lidt. Reinhardt, Reck og Louise røg en Papircigar, me
dens Eliza og jeg sad og betragtede Louise, det klædte hende ikke godt.
Da dette var expederet satte vi os i Vognen og kjørte til Sølyst,1 '0 et
lille og yndigt Sted ved Esromsøe. De Andre vare allerede ankomne.
Vejen hertil gik hele Tiden gjennem de yndigste Bøgeskove med Ud
sigt over den deilige Esromsøe. Det forekom mig undertiden som om,
jeg kjørte i Paradis, og jeg var nærved at ønske, at jeg kunne bygge
og boe her bestandig, men jeg forjagede denne mod mit Fødeland saa
forræderiske Tanke, og jeg følte da igjen, hvormeget jeg elsker mit
kjære, kjære Norge. Imidlertid kan jeg ikke rigtigt udskelne Danmark
fra Norge, det forekommer mig, som det i Grunden er det samme
Land, ialfald saa nærbeslægtet, at man ved at elske det ene ogsaa maa
elske det andet. Danmark er mit Moderland.
Ved Søelyst blev vi modtagne af alle Tanterne, som kom trippende
ud. V i nøde her en behagelig kold Middag, hvorpaa vi alle begave os
ud paa en meget lang Spadseretour op til Esromgaard, der i forrige
Tider havde været Kloster.1 ' 1 Vejen hertil gik langs en Canal med
Kirsebærtræer paa den ene Side. De Gamle vendte ligeledes om, da
de vare komne halvvejs, men vi gik heelt op til Gaarden og tilbage ad
en Lund, der paa enkelte Steder var bakket og bevoxet med Gran,
ganske norsk. Paa en af disse Høje stod en lille Bænk, hvor vi dvælede
et Øjeblik og nød den guddommeligste og mest romantiske Udsigt.
Jeg maatte med Magt rive mig løs fra dette skjønne Syn for at gaae
ned til Sølyst, hvor man ventede os med Kaffe. Klokken var allerede
bleven
6
J
4
, og vi skulle endnu naae Fredensborg for at besee Haven
inden Solen gik ned.
1 6 2