Previous Page  168 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 217 Next Page
Page Background

Chr. Gandil

[Onsdag] d. 12 . August.

Jeg befinder mig i dette Øjeblik paa det lille

Tagkammer i Tante Reckes Taarn, for jeg er paa Frederiksborg, kan

see paa Slottet og nyde den herlige Omegn, naar jeg vil. Jeg tog herud

igaar med Diligencen og overraskede Louise og Tante Mariane, som

var alene. Forrige Tirsdag reiste Wilhelmine og Ankers, jeg var oppe

i Hotellet hos dem og saae dem fare afsted. Jeg maatte give W. det

Løfte at komme til hende paa Fredrikshald i Høst, naar jeg kommer

hjem. Den paafølgende Dag var jeg atter i Skoven med Etatsraad

Hecquet. De andre Dage har jeg trasket med Moder paa Afskeds­

visitter etc. etc. og var hele Tiden spændt paa Faders Brev, som dog

i Mandags indeholdt Samtykket om Prolongation hernede. I Søndags

kom Lotz og Blaun hertil fra Hamburg. Jeg kunde ikke selv tage imod

dem, da jeg var med Schneiders paa en Skovtour, og desuden »Copen-

hagen« udeblev efter den bestemte Tid formedelest Taage. Touren gik

først til Sorgenfrie, derefter kjørte vi en smuk Tour omkring Brede og

Ørholm til Eremitagen, hvor vi drak vor Thee. Der var en paafal­

dende stærk Taage den Aften, det var som hele store Stykker Skyer

var dratted ned paa Jorden. Dette var Moders sidste Skovtour her for

denne Gang, thi igaar Middag Kl. 3 reiste hun, hvorpaa jeg en Time

efter med Diligencen tog herned, da de første Dage ville være saa øde

efter hende paa Holmen, især siden Onkel Peter ogsaa er lidt syg og

gnaven.

Imorgen møder Fader hende et Sted i Fjorden, hvor det nu kan

blive. Godt er det ogsaa at hun har Følge i Lotz og Blaun.

Men det er vel paa Tiden at jeg begiver sig ned i Stuen og hilser

god Morgen paa Tante Mariane. Louise og jeg ligger denne Gang

som et par Ægtefolk i en stor Seng nedenunder.

[Lørdag] d.

75.

August.

Jeg kommer i dette Øjeblik fra: Indelukket,

hvor Reinhardt, Louise og jeg har læst Welhavens Digte.101 V i var

dobbelt modtagelige for hans yndige Poesie i den kraftige og smukke

Bøgeskov, og Forskjellen paa den norske og danske Natur traadte der­

ved meer levende frem.

Reinhardt læste »En Sommerdrøm« og »Eivind Bolt« medens102

vi to sad under en tyk Bøg og syede.

Welhaven har en Broder her i Frederiksborg, og det morer mig altid

166