196 / 239
1 9 4
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1975
nel, på hvis vægge var anbragt kort, fotografier etc, I montrerne var
udstillet privilegiebreve og stadsretter, Valkendorfbogen, magistratens
ældste forhandlingsprotokol, lavsarkivalier o.m.a. A f originale kort
var bl.a. udstillet J. S. Sibrands kort fra 1744, J . H. Rawerts »brand
kort« fra slutningen af 18. årh., C, Schlegels opmålinger fra begyndel
sen af 19. årh., kort over Bremerholms vandkompagnis ledninger fra
1802 o.m.a. De udstillede originaler suppleredes med talrige fotogra
fier, nogle med karakteristiske detailler (til dels i forstørrelse). Udstil
lingen var tilrettelagt og opstillet af fuldmægtig
Egil Skall
med bistand
af andre af stadsarkivets medarbejdere. Det fotografiske arbejde var
udført af Egil Skall.
Stadsarkivet modtog 6. august besøg af en gruppe arkivarer fra
U.S.A. og Canada og har i årets løb været besøgt af kolleger fra
Sverige, Norge, England og Ungarn. Gruppebesøg er aflagt af kur
sister fra Danmarks Biblioteksskole og Københavns kommunale aften
skole. 2 1. november var stadsarkivet vært for en gruppe kolleger fra
landsarkivet m.v.
Nekrologer over tre medarbejdere, der er døde i løbet af 1975
(Børge Tengnagel Jørgensen, Viggo Jacobsen og Mogens Falk-Sø-
rensen) findes i årbog 1975 s. 125-26.
Afleveringen fra begravelsesvæsenet
(Ved Hans Kofoed).
1. Begravelsesprotokoller
En vigtig kilde for personalhistorikere, de københavnske begravel
sesprotokoller, blev i 1975 afleveret til stadsarkivet af Københavns
Begravelsesvæsen.
I ældre tid blev de fleste døde i København begravet på kirkegårde
ved kirkerne eller på andre kirkegårde inde i byen, mere velstillede
dog ofte inde i selve kirkerne eller i kirkekapellerne. Kun de militære
sogne og den mosaiske menighed havde kirkegårde uden for voldene.
I 1760 indviedes Assistens Kirkegård, og de fleste indenbys kirkegårde
blev efterhånden nedlagt og bebygget, men først i 185 1 blev det for
budt at nedsætte lig inden for Københavns volde.
Assistens kirkegård var ikke oprindelig en kommunal kirkegård
i moderne forstand. Hver kirke havde sin afdeling, der administreredes
af de respektive kirkeværger. Den daglige drift lededes af to gravere,