197 / 239
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1975
1 9 5
(fra 1832 tre, fra 1849 ^re)> °g der må åbenbart have været en art
»kontorfællesskab« for disse, for der førtes en fællesprotokol over per
soner begravet på denne kirkegård. Den ældst bevarede protokol er
påbegyndt den 30. marts 1805. Om man først er begyndt at føre disse
protokoller den 30. marts 1805, eller om de tidligere protokoller er
gået tabt, vides ikke med sikkerhed. I en del tilfælde kan man ved
hjælp af de sognevis opdelte skøde- og begravelsesprotokoller finde
frem til begravelser før 1805. Til arkivet er afleveret følgende skøde-
protokoller:
Frue
1799-1882
Helliggejst
1804-1882
Katolsk
1804-1884
Petri tyske 1777 -188 1
Reformert
17 17 -1879
Trinitatis
1799-1882
Som en første begyndelse til et kommunalt begravelsesvæsen op
rettedes 1. januar 1861 et begravelseskontor under magistratens be
styrelse. Også dette kontor førte en protokol, men i modsætning til
den tidligere omtalte begravelsesprotokol, der kun dækkede begravel
ser på Assistens kirkegård, omfatter den nye protokolserie alle an
meldte døde og/eller begravede i København. Den specielle protokol
for Assistens kirkegård må hurtigt have vist sig overflødig, og den
sidste indførsel finder sted den 10. april 1862, da det pågældende
bind er udskrevet.
Den »nye« protokolserie føres stadig, men afleveringen til stads
arkivet omfatter kun protokollerne frem til 3 1. marts 1940, ialt 156
bind. De efterfølgende protokoller findes fortsat i Københavns be
gravelsesvæsens hovedkontor, Dronningens Tværgade 30, hvor de
som hidtil kan benyttes af publikum.
Til begge protokolserier findes alfabetiske navneregistre.
2. Brændingsprotokoller
I 1886 opførte Forening for Ligbrænding et krematorium på Nordre
Fasanvej, men bortset fra en demonstrationsbrænding (af det ind-
smuglede lig af en svensk fange) stod det ubenyttet i en årrække, idet