Previous Page  209 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 209 / 239 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M

E R H V E R V E L S E R O G I A G T T A G E L S E R

1 9 7 5 - 19 7 6

AF STEFFEN LINVALD

På forskellig vis har Bymuseet i 1975-76 søgt at stimulere befolknin­

gens interesse for byens historie og udvikling og for dens borgeres liv

og virke i fortid og nutid. Dets permanente udstilling yder et vigtigt

og betydningsfuldt bidrag hertil, men af og til opstår der et ønske

om at give et mere alsidigt billede af en begivenhed eller en »ting«,

end denne er i stand til. Dette muliggør museets særudstillinger, og

derpå beror bl. a deres berettigelse, for selv om de kan behandle vidt

forskellige emner, har de fleste dog på den ene eller den anden måde

haft tilknytning til København. Således har Bymuseet i år haft en

udstilling af fotografier, der var arrangeret i samarbejde med Leica-

Klubben, og som under titlen »København i dag« viste medlemmer­

nes opfattelse af deres by. Om nogle af de bestræbelser, der gøres og

er blevet gjort for at bevare dens historisk værdifulde bygninger i

forbindelse med en forbedring af dens miljø, vidnede udstillingen »En

skøn by«, der afholdtes fra 19/4 til 11/5 i anledning af Foreningen til

Hovedstadens Forskønnelsens 90 års jubilæum. Ved hjælp af tegnin­

ger, fotografier og en stor model af København gav den et retrospek­

tivt indtryk af foreningens indsats gennem de mange år, medens en

række forårsgrønne træer livede den op som en hentydning til træ­

plantningssagen, der i disse år er en af foreningens vigtigste opgaver.

Denne udstilling efterfulgtes af en mindre udstilling for Max Rein­

hardt og Hugo von Hofmannsthai i anledning af deres 100 års dag.

Det var en vandreudstilling, der også har været vist i Goteborg,

Stockholm, Helsingfors, Oslo og Bergen.

Det største besøg - ialt henved 19.000 gæster —havde udstillingen:

»Københavnske Prospekter på Kongelig Porcelain« fra 2/8-26/10,

til hvilken Hendes Majestæt Dronning Margrethe havde udlånt 21

tallerkener af Frederik V I ’s dessertservice. Blandt de øvrige udlånere

var Christiansborg Slotsforvaltning, Den kgl. Porcelainsfabrik, en