2 1 2
STEFFEN LINVALD
1873, da Grønvold var elev på Akademiet, og den endnu eksisterende
bygning på hjørnet af Axeltorv og Hammerichsgade, der er opført
1859 samtidig med vandværkets anlæg, beboedes da af giverens olde
fader, vandværksdirektør, professor L. A. Colding ( 18 15 -8 8 ) .
Med dette maleri fulgte en plan af haven, dels med stedsangivelser,
dels med angivelse af dens beplantning.
Til nyerhvervelserne hører også fire tegninger, der stammer fra fa
milien Sehested, og som ifølge en slægtstradition skal forestille fami
liens hjem på Vesterbrogade i i86o’erne. To af disse tegninger er
udført af L. Brendstrup, og på den ene ses haven på baggrund af et
bindingsværkshus, på den anden et stueinteriør med en for tiden ty
pisk forhøjning under det ene vindue. De to andre tegninger gengiver
ligeledes interiører, men kunstneren for disse er ukendt. Tilsammen
giver disse fire billeder imidlertid et udmærket indblik i et borgerligt
københavnsk hjem på Frederik V IF s tid.
Som testamentarisk gave fra arkitekt Carl Jørgensen ved fru Eva
Løhr, Margrethevej 3 A, Hellerup, har museet modtaget 14 af hans
akvareller og tegninger med københavnske motiver foruden et maleri
fra 1908 af det gartneri, der i sin tid lå i det sydvestre hjørne af
Søndermarken, og nogle portrætter af kunstneren. Nævnes skal også,
at urmagermester Knud Hansen, Kildevej 15, Glostrup har foræret
museet et fransk stereoskop af poleret nøddetræ og 14 æsker med
stereoskopbilleder, blandt andet med motiver fra Danmark omkring
århundredskiftet.
Museets portrætsamling er i år blevet forøget med et smukt lille
album fra omkring midten af forrige århundrede med portrætter af
»Kjøbenhavns Overpræsidenter, Borgmestre og Raadmænd«, som er
skænket det af læge, hofmedicus V . A. Fenger. Desuden har frk. M.
Sieversleth, Rådmand Steins Allé 16 B, overladt det to buster fra
1886 og 1884 af billedhuggeren Nicolai Schmidt forestillende hendes
forældre, den kendte redaktør af Hippologisk Tidsskrift gennem mere
end 25 år H. Sieversleth ( 18 5 7 - 19 14 ) og hans hustru, oversætter-
inden Anna Sieversleth.
Som det fremgår af museets tidligere årsberetninger har det i ad
skillige år samlet på vaser med københavnske prospekter, og i år har
det erhvervet ikke mindre end tre vaser. A f disse udgør de to, der er
udført på Den kgl. Porcelainsfabrik, et par. På den ene ses et prospekt




