DeSamvirkendeSygekasserBeretninger

Medens de k øb enh a v n sk e Sygekasser i 1885 talte c. 24,000 M ed lemm er, h v o r a f

19,000 egentlig ubemidlede, o:

pCt. a f den sam lede B efo lkn in g og kun H a lv

delen a f den egentlige Arbejdsklasse, saa udgjorde An tallet a f ub em id led e M ed lem

mer at Sygek a sserne i København i 1905 118,500. I F ø lge S y geka ssein spektora tets

Opgørelse betyder dette, at

43,5

pCt. a f samtlige Mænd i K ø b e n h a vn er Med lemmer

a f en S y g ek a sse. Da det procentvise Antal næppe er m ind re for Kvinder, er altsaa

c. H a lvd elen al Byen s Befolkning nu indtraadte i S y gekasse. An ta llet a f S y g e

k asser er ik k e steget. Det holder sig stadig ved c. 70. B evæg elsen har da medført,

at An ta llet at Med lemmer indenfor de enkelte Kasser er vo kset ret betydeligt.

Medens Kasserne i 1884 gennemgaaende h a vd e om k rin g 500 Medlemmer, og kun

enkelte over 1000, har nu liere Kasser et Medlemsan tal a f over 10,000. F o r

Adm in istra tion en a f S ygekasserne har denne Udgift medført Besparelse. Medens

saaledes Udgiften hertil for de til de samvirkend e S y gek a sser h enhørende Kasser

i Aaret 1890 udgjorde

a Kr. pr. Medlem i Gennemsnit, va r det tilsvarende T a l

for Aa ret 1908 1,56 Kr.

En større Ensartethed i Kassernes V irk em a ad e er sam tid ig bragt til Veje.

Særlig h a r Sygek a sselov en bidraget hertil. Det b lev efter dennes F r em k om s t F o r

retn ingsudvalgets Op g a v e at fremskaffe en Mønstervedtægt, der kund e tjene som

V ejledn in g for de Kasser, der agtede at søge Statsanerkendelse. Ved dette Arbejde

ha vd e m an en udmæ rk et Støtte i davæ rende S y gek a ssein spe k tø r Th . Sørensen,

hv is V irk somh e d for Sygekassesagens F rem væ k s t samm en med F o lk etin gsmand

P. Knud sen s Arbejde paa samme Om raad e bør nævnes med Anerkendelse.

Et Resultat a f dette A rbejde var det bl. a., at B eg ra velseskassern e b lev udskilt

som sæ rskilt V irk somh e d , og at disse indgik en særlig Samm e n slu tn in g til g en

sidig Støtte. Allerede i 1890 va r T a n k e n herom fr emkomm et og givet F o rm ved

et a f Assistent Kornerup udarbejdet Forslag. Gennem adskillige Forhand linger,

dels paa G rund lag a f Gensidighed mellem de bestaaende B egravelseskasser og

om fattende samtlige Begravelseskasser i Landet, dels paa Grund lag a f alm indelige

L iv sfo rsik rin g sp rin cipp e r og med T ilslu tn ing til et bestaaende Selskab , førtes

P lan e rn e ud i L iv e t ad to forskellige Veje. Ved S y gek a ssenæ vn ets Medvirkn ing

danned es d. 17. Maj 1899 »Genforsikringen a f B egra velseskasser i Danma rk« , hvis

F o rm a a l er at skabe Sikkerhed for Kasserne ved at fordele R isikoen paa et større

An tal Med lemmer og lette Om fly tn ing a f Medlemmer. E fter F o r h an d lin g med

forskellige F o rsik ring sselsk a b e r dannes i 1902 Arbejdernes L iv sfo rsik rin gsse lskab ,

der i Fo rb in d e lse med Statsanstalten for L iv sfo rsik rin g tegner F o rsik ring er paa

alm ind elig t forsik ringste kn isk Grundlag. E t tidligere Fo rsøg paa at danne en Gen

fo rsik rin g specielt for k øb enh a v n sk e Begravelseskasser v a r opgivet a f Mangel paa

tilstrækk elig T ilslutning.

E t Fo rslag , som D an sk K v ind esam fund i Aaret 1900 fremsatte om, at S y g e

kasserne optog udvidet Barselforsikring indenfor deres V irk somh e d , har disse ikke

men t at k unn e imød ekomme. Forslaget v a r foranlediget ved, at der i det da

fr em k omn e Fo rslag til F a b r ik lo v v a r optaget en Bestemmelse, der forbød F a b r ik -

a rbejd ersker at arbejde ved deres Beskæftigelse i c. 5 Uger før og efter en Fødsel,

uden at der v a r anvist dem nogen E rstatn ing for det d eraf følgende Arbejdstab.

Fo rre tn in g sud v alg et k ræved e Spørgsmaalet løst uden Fo rb indelse med Sygekasserne,