10
Øjensygdomme samt Massage, medens der fra samme Tidskpunkt og samtidig
med Honorarets Forhøjelse i visse Tilfælde skulde kunne ydes Specialundersøgelse
af Sygdomstilfælde, der ikke nødvendigør Hospitalsindlæggelse, er der herom ført
forskellige Forhandlinger.
Angaaende Udbetaling af det fastsatte Honorar er der ved Overenskomst
mellem Københavns Lægeforening og De samvirkende Sygekasser truffet følgende
Ordning:
»Udbetaling af det i Pkt. 5 af Overenskomst af V
12
1908 fastsatte Lægehonorar
sker paa følgende Maade:
til Øjenspecialister 25 Øre aarligt pr. Medlem,
- Ørespecialister
25 -
—
—
,
- Massagelæger
20 -
—
—
,
- Kredslæger, fra Vi 1912 3,50 Kr. aarligt pr. Medlem og
- Vi 1915 3,66
—
—
;
det resterende Beløb, fra Vi 1912 5 Øre og fra Vi 1915 14 Øre aarligt pr. Med
lem, tilbageholdes af Sygekasserne til Anvendelse ved Betaling af Henvisninger
til Specialister uden for de forannævnte.
Denne Fordeling vedvarer, saa længe den nuværende Ordning af Poliklinik-
forholdene i København bestaar, saaledes at Sygekassepatienter kan behandles
efter skriftlig Henvisning fra en Læge, dog som Regel ikke i de Specialiteter, i
hvilke Sygekasserne har antaget Læge.«
I Tilslutning hertil er der med en Række Speciallæger truffet Aftale om, at
de for en nærmere fastsat Betaling er villige til at modtage Patienter, der af Syge
kasserne henvises til Undersøgelse, eventuelt tillige til Behandling hos vedkom
mende Læge. De paagældende Lægers Specialiteter omfatter Kvindesygdomme,
Mave- og Tarmsygdomme, Røntgenundersøgelse (og -behandling) samt Dermatologi.
De enkelte Sygekasser vil herefter, hver efter sit særlige Behov, kunne træffe
Afgørelse om, hvilke af de anførte Specialiteter de ønsker at skaffe deres Med
lemmer Adgang til. Omfanget er begrænset ved de anførte Beløb — fra Vi 1912
5 Øre, fra Vi 1915 14 Øre aarlig pr. Medlem — , dog saaledes, at Sygekasserne
maa være forpligtede til at anvende disse Beløb paa den angivne Maade.
For at undgaa Overskridelser maa det anses for en Naturlighed, at Sygekas
serne som Regel indskrænker sig til at yde Betaling for Undersøgelser, medens
den fortsatte Behandling overlades til Kredslægen, ligesom det er en Forudsætning,
at Henvisninger til disse Speciallæger sker fra Kredslægen gennem Sygekassen,
der ved sin Paategning paatager sig Betalingspligt over for Speciallægen.
Tilfælde, der ikke vil kunne behandles ad denne Vej, vil som hidtil kunne
henvises til offentlige Poliklinikker (se nærmere af Cirkl, af April 1912 og Marts 1913).
F
01
skellige forefaldne Tilfælde har givet Anledning til at indskærpe de Be
stemmelser, der er gældende angaaende den Massagebehandling, der i Følge Over
enskomst skal ydes Sygekassernes Medlemmer.
Disse er følgende:
»Dei udføres Behandling med Massage og de Grene af den fysiske Terapi,
som natuiligt slutter sig hertil: sygegymnastiske Bevægelser (dog ikke universel




