246
H V E R V E T S T Æ N K E B O G
ringstanken er styrtede og at en halv snes undertrykte nationaliteter er befriede og
bievne selvstændige stater; alt som en følge af krigen, så tør man ikke længer
forbande den blodige kamp som var nødvendig for at opnå disse resultater.
Granskningen af vor folkelige fortid udført med så megen flid og ta len t tjener
ikke alene til oplysning af vor hjemlige kultur, men oplyser også med hensyn til
vore forbindelser med andre folk. Irske kilder fortæller at danske vikinger byggede
de første egentlige byer i Irland; byer som Dublin, Wexford, Waterford, Limerik
og Cork, tælles mellem disse. Der har dog sikkert været ældre bydannelser på disse
steder; men har v i kunnet få ord for at have bygget byer i Irland, England og Nor
mandiet, så må vi vel endnu kunne frembringe noget i den retning som v il bevare
vort navn som bybyggere til efterverdenen. At v i er vore forfædres efterkommere
er en kendsgerning som ikke må g lemm es; men som v i tvertimod må leve op til og
vi må tillige forstå at national ånden har sin modsætning og sin fjendtlige skygge
i kommunismen, og v i må lægge mærke til at denne fjende har flere former, nemlig
en frivillig og en tvungen. Den frivillige praktiseres i religiøse sekter eller af køns
lige og moralske dysmorfister. Disse er dog mindre farlige fordi deres propaganda
er begrænset og fordi frivilligheden giver lejlighed til omvendelse. Men de tvungne
tyranniske kommunister er civilisationens arvefjende og har altid været så. Man
bar i den klassiske Prokrustes lignelse et bevis for denne kulturens skyggeside som
har fulgt samfundet siden dets barndom. Alle udslag af kultur i retning af nydel
sesmidler har også sine skyggesider, hvert brug sit misbrug; men såsnart dette b li
ver åbenbart, kommer de moralske kommunister frem som et selvbesta ltet forsyn
og forlanger midlet undertrykt. Dette gælder især alkohol, tobak og kaffe. Disse
tyranner forstår ikke at fristelserne som gemmer sig i kulturmidlets brug, har sin
store opdragende missjon, i hærdning af karakteren — i uddannelse af stridsmænd
i livets uundgåelige strid og at undertrykkelse af fristelserne svækker individerne,
gør dem udygtige til at bære tidens kultur. Den social demokratiske kommunisme
derimod er den form hvorunder v i kommer i direkte berøring med bybygningen
gennem fagforenings og strikebevægelsen. Det har vel en tid været et nødvend igt
våben — et kultur middel — men ulæmperne hvor strikebevægelsen griber ind i
samfundslivet, navnlig ved generalstriker og færdselsstriker, er oprør og en be
grænsning er nødvendig.
Den huslige hygge, boligens forhold til hjem-følelsen er en af arkitekturens
grundlæggende, men som sådan endnu næppe fuldt anerkendt faktor, som burde
gøres til maksime for bolig byggeriet; thi gennem bestræbelser i den retning frem
bringer man en pålidelig målestok for bygningskunstens nationale karakter. Hygge
kravet kan vel betegnes som et udslag af åndelig etnografi, og skønt tidens flygtige
modesmag kan undertvinge eller overdøve det nationale særkrav til stil og plan og
for en tid gøre internationale skønhedsdogmer tålelige sålænge de in tet korrektiv
finder i den nationale udvikling, så samler der sig dog i enhver smags periode en del
motiver og stedlige vink som viser at nationale følelser i den retning ikke lader sig
helt undertrykke. Nationaliteten trænger sig uden besvær gennem den skindybe
modesmag og giver ved en ringe anledning plads for den estetiske tidsånds ændrin
ger i de skiftende arkitektoniske dogmer. Forresten har hyggekravet jo også be
tydn ing for offentlige bygninger, kirker, skoler, teatre m. fl., hvorfor det nok er en
større opmærksomhed værd.