27 / 259
MIDTPUNKTDANNELSEN
E n vis klasse af bygn inge r og anlæg tje n e r som stedfæstende element for den
m i d t p u n k t søgende drift, n å r m i d t p u n k t e t først er fundet, og disse danne r da dettes
h isto riske m o n um e n te r , om hvilke byen gruppere r sig. E f te rh ånd en som byen de r
efter vok se r frem t il b e tydn ing for de t n a tion a le— eller selv for det in te rnationa le
samkvem , lægges der en b e s tand ig større b e tydn ing ved den m id t p u n k t søgende
k u l t u r d r i f t ; og m i d t p u n k t e t får da stigende b e tydn ing for s tud ie t af bybygmngen
ved a t fæste opmæ rk somheden ved kulturbevægelsens hovedpunk te r. Oprindelig
er en b y jo m i d t p u n k t e t for den nærmeste omegn, men e fte rhånden , som den bliver
i s ta nd til a t følge de v ink som udv ik lingen giver med hensyn til færdselsmidlerne
b liver dens op land øget — byens færdselsradius forlænges. Hestens, vognens og
d ampm a sk in en s t id s r um h a r h v e r t stillet sine k rav , hv e rt h a ft sine opgavei og
h v e r t fø rt til sine udv idelse r af op land e t; fremsk rid t lønnet i k u l tu r og velstand .
Men vi m å jo f o rud sæ tte som givet, a t frem tiden også vil bringe sine særlige k i a v og
opgaver, hvis løsning byp lan lægge ren må berede vejen for. Det er derfor ikke enhvei
a r c h i te k t eller ingeniørs opgave i k r a f t af sin faglige uddannelse a t virke som by p l an
lægger, og d e t er a fg jo rt skadelig t og en misforståelse a t an tage, a t tegn ing af gade
linjer, af j e r n b a n e eller havnean læg hv e rt for sig er byp lana rbejde . H v e r t af disse
a rb e jd e r k ræv e r særlige anlæg og kund skabe r, men disses besiddelse fyldei kun det
enkelte fag, et som k a n være særligt iøjnefaldende, men dog et som ikke opfylder
den egentlige byp lan lægn ings k r a v ; og de tte er årsag til, a t slige a ibe jde r sel\ om de
er u d f ø r t af dyg tige og erfarne fagmænd , ofte viser deres mangler nå r andre side
o rdnede opgave r skal løses. Byp lan lægn ingen be s tå r nemlig i en ha rmon isk sam
a rb e jd en af alle byp lane lemen te rne og i påv isn ing af, hvorledes en sandsynlig frem
tids udv ik ling vil p åv irke de enkelte elementers stilling til den almene udv ik ling a
byen i sin helhed.
Køb enh avn s h istorie afgiver et særlig in te ressan t og oplysende eksempe p ,
hvorledes et m i d t p u n k t dannes, stedfæstes og senere udvikles. Borgen - Absalons
borg i H a vn , som blev København s slot og derefter tre gange Kristiansbo rg
V a l
byens første afgørende cen trale monumen t. Det and e t blev Vor Frue Kirke, sær lgt
b e tegnende for tidsa lde ren og for sit sted, fordi borgen med tilliggende lagdes unc er
Rosk ilde bispesæde. Borgen og K irken v a r tidens to d ragende centre og ar ve -
b leve t a t være det. Midt mellem disse lå byens købestævne, ma rk ed e t ved havnen
ved „G amm e ls t r a n d “ , og denne med sin Kno rb ro (af knor, da tidens købmands slub)
ved enden af Kn ab ro s træd e . Da byen fik sit rådhus, lagdes d e tte på et n a tu g
sted, nemlig overfor k irken p å Nørregade, og derfra h a r det, hve r gang et o inye es
v a n d r e t et hane fjed ve s tpå , d rage t mod de t na tu rlige magnetiske p u n k t kongebyen
Rosk ilde. Im id le rtid kom de t vigtige t id spunk t, da byen spræng te vo ic e og
r å d h u s e t ove rsk red de gamle byg rænser til den side. I denne na tu rlige udv i mg
g jorde den militære udv ik ling et skæbnesvangert skå r ved sin byp lan at det lb .