31 / 259
SPREDNINGSNØDVENDIGHEDEN
Anvende lsen af de færdsels midler, som er nævn t foran er h id til ude lukkende
ske t i s am lingsd riftens tjene ste . Men d e tte går kun til en tid , nemlig til byen er
b leve t så s to r og befo lkn ingen så sammen stuve t, a t k r av e t til bedre luft, lys og sol
s am t a lb u r um b live r tv ingende . De samme midler som fremmede den p rimære m i d t
p u n k t søgende d rift må da, og k a n særdeles vel, anvendes i den sekondære m i d t
p u n k t flyende t r a n g , som s tø ttes af estetiske og hygiejniske drifter. Men medens den
fø rste b e s ta nd ig t, ved færdsels midlernes forbedring, øger byens omfang og op land ;
h a r den anden , den tilbagegående bevægelse, kun ringe p rak tisk be tydn ing for m a r
k ed sd riften s udv ik ling eller lettelse, er snarere r en t negativ i så henseende, idet den
sam tid ig med a t øge byens vedligeholdelses udgifter, mindsker byens ska tteævne
ved p å g rund af ska ttebo rge rne s flytning til de byen omgivende sogne, a t undd rage
be tyde lige m id ler fra den cen trale bys forva ltn ing og overføre disse til nydannede
sub -cen tre eller sub -u rb an e by fo rme r; hvis k r av til skatteydelse kan holdes nede
på et lave re p u n k t .
Im id le rtid b r ing e r denne flyende bevægelse dog også fordele til s to rbyen som
den u d s tr å le r fra , hvo ra f følger, a t i n te t kan gøres for a t standse den eller blot b e
grænse bevægelsen. Men fo rho lde t k ræve r regulenng.
Sp redn ingsbevæge lsen udv id e r borgernes k r av til mere ud s tr a k te p romenader
og p a r k e r end by en selv k a n skaffe plads for; til badesteder og udv ik ling af archi-
tek ton isk e bygn ings- og gruppean læg med omgivelser som kun det mere abne land
k a n skaffe. Vil m an nu råde bod på de finansielle og tekn iske ulæmper, som ud f ly t
ningen fører med sig, så m å d e tte ske ad forvaltningsvejen, således a t den centrale
by f å r visse r e ttigh e d e r over spredningsarealet. Det vil sige, der må dannes et metro-
p o litan sk , e t u r b a n t , og e t land lig t subu rb an t område, hvis styrelser og s k a tt e
sy s tem e r ordnes i henho ld til de udv ik lede gensidige forhold. Ordnes de tte med t i l
bø rlig t h en syn til loka lt selvstyre, således a t enhver af pa rte rne får, hvad der t i l
k omm e r dem, så ligger der ikke heri nogen unde rtrykkelse af borgernes friheder og
r e ttighede r, m en en s tæ rk opfordring til sama rbejde mod fælles mål. E n udv ik mg
som d e t er af s tø rs te v ig tighed for s to rbyen a t fremme. De goder, som følger med
bo rgerstillingen i en s to rby medfører også et ansvar, og spiren til denne an sva rs
følelse m å plejes i befolkn ingen som et u d t r y k for fædrelandskærligheden, hvi en
ikke k a n trives n å r kærligheden til, eller interessen for den snævrere kreds man ever
i forsømmøs.
Med and re ord, der eksisterer e t centraliserings ty ra nn i som m an i et frit land
må ag te sig for, og de t k a n m an k u n n å r m an giver hve r retn ing sit nødvendige ri
spillerum. Ma rkedsp ladsen c: byen, er samlingsdriftens r e su lta t men forstæderne
og de land lige v illakv a r te r e r udenom den egentlige markedsp lads er spie ningens
trang en s r e su lta t. At fo rva lte begge und e r et og efter samme politiske og sociale
regler, er t y r a n n i og s am funds fo rs ty rrende ødelæggelse af de bedste sociale og mo