34 / 259
INTERNATIONAL SAMFÆRDSEL
Sam fæ rdslen med u d l a n d e t udv ik les ad t r e ve je : landv e jen , søvejen og l u f t
vejen . Den fø rste i n d b e f a tt e r t r a n s i t je rnb an e r , den and en d am p s k i b s ru t e r med fyr,
sømæ rke r og redn ing s s ta tion e r s am t lempelser for p a s s a g e r tr a n s i tt e n s am t for ind-
og ud f ø r s e ls - v a r e tr a f ik e n ; og den tre d je for d irek te hu r tig t r a n s p o r t af passage rer,
po s t og luk su sva re r.
Disse anlæg h a r alle deres b e tydn ing for bybygg e r og byp lan lægge r og k ræv e r
et fo rs tående s tud ium , for anvendelse i de forskellige d irek te opgave r h a n møder.
De rimod er der and re forho ld v ed rø rende tra fiken på de lange r u t e r og a fs tande ,
som de t er god t a t h av e noge t k e nd sk ab til, fordi de h jæ lpe r til de t behørige ov e r
blik, som k a n be frug te op fa tte lse af de snævrere tra fikopg av e r h a n møder.
N å r m a n beskæftige r sig med æmne r ved rø rende de store fo rho ld og de lange
a fs tand e fra befolknings cen trene , så komme r m an s trak s i be rø ring med den k e n d s
gerning, a t alle ko rtgeng ivelser af den runde jo rd er flade og derfor giver mere eller
m in rd e fo rv rængede gengivelser af landenes fo rm og omrids s am t af d e rpå ang ivne
r u t e r og te leg ra flin je r; a lt efter ud s trækn ing en af den overflade som gengives. Geo
grafen K ra eme rs ko r tsy s tem , de t såka ld te „Mercators p ro jec tions s y s tem “ gengiver
hele klodens overflade som et flad t ko rt. U dmæ r k e t som et ove rs ig tsko rt, men u l y k
ken er, a t d e tte sy s tem er lag t til g rund for nav ig a tion en af ve rden shavene s lange
rejser. Nu er jo rdens overflade som b e k e nd t i ndd e lt i et n e t af længde- og brede-
g rade r for a t muliggøre angivelsen af et hv ilke t som helst p u n k t p å kloden , hvo r en
pe rson eller et skib befinder sig, eller en beg ivenhed er foregået. Men alle disse linjer,
med und tage lse af æqua to rlin jen , sys teme ts basis, er misv isende på Me rcatorkor-
tene , jo mere jo længere m a n fje rne r sig fra æ qu a to r ind til selve polerne, som jo er
pun k te r , er b leve t til lin je r af samme længde som æqua to r. Med and re ord Me rca to r
frem stille r jo rden som en cy linder istede tfo r en kugle. Af d e tte forhold er op s tå e t en
hel n av iga tion sv iden skab . Sk ippe ren må for a t finde sin r u te d rage lin jer på k o r te t.
P å basis af disse drages de re fte r k r umm e lin jer i henho ld til a fs tand en fra æ q u a
to r. Disse k r umm e lin jer er de lige se jlru ter, medens de lige er de k rumm e . Vildle
dende fordi ko r te ts grade lin je r svigtes.